Pegefingeren

Er nærmest lige vågnet. Det er heller ikke hver lørdag/søndag jeg kommer i seng kl. 6.30 om morgenen. Jeg er da glad for, at jeg ikke har tømmermænd, så ville det da være forfærdeligt. Jeg prøvede ellers at drikke en stor fadøl, men jeg syntes, at jeg kunne mærke det i ryggen, så blev til den eneste. Ok, det lød måske mærkeligt. Men problemet er, at mine nyrer åbenbart ikke er så glade for alkohol, hvilket gør jeg at jeg får smerter i området, hvor nyrerne er placeret. Det er da lidt trist, når alle andre er i højt humør, men livet er jo lidelse og det desværre noget som jeg må lære at acceptere.

Men nu er denne søndag nærmest gået. Jeg skal ud og ha’ noget at spise og jeg ville gerne se en actionfilm lige nu.

Clockradioen startede kl. 6.27, værterne i radioen snakker om mærkelige ting. Eller måske er det mig som ingenting fatter. Hvorfor er det lige, at jeg skal finde staveregler til kl. 2.45, når jeg ved at radioen snart begynder at larme. Trætheden er stor, men jeg kommer op. Tumler rundt, i bad og ender med at komme ud af døren til tiden. Af sted mod jobbet. 6.c laver en tidslinje i historie, men jeg starter alligevel dagen med at snakke lidt om at skrive med noget, da jeg ser deres stiloplæg, som ligger på lærerens bord. Timerne gik godt, af sted til min fjerde klasse. Ned på lærerværelset, stadig i en træthedstrance. Sidde og rode med en ugeseddel, da der pludselig står en af mine tidligere elever. Det var et rart gensyn. Hun havde det godt, hvilket gjorde mig glad. Så blev dagen alligevel ikke som forventet.

Resten af skoledagen gik ligeledes fint, selv om min klasse snakker en del. Det var forventet. Dagen sluttede af med rejemad på lærerværelset. Hyggeligt, men snakken gik også som forventet. Tog hjem, sad træt i stolen, da telefonen ringede. Det var sørme én jeg ikke havde snakket med i et stykke tid, og det var ikke forventet.

Mobilen har lige ringet, det var noget uventet, som har sendt mig op i det røde felt. Nogle gange kan voksne virkelig opfører sig som børn. Blodtrykket stopper dette indlæg, og dagen blev ikke som forventet.

Henrik havde fødselsdag, og det havde han jo. Af sted til Hip Hop Kontoret. Godt at se vennerne, da det pludseligt går op for mig, at jeg har glemt at forberede et oplæg om staveregler. Damn! Det blev dog til mere damn, da lidelsen igen stak sit ansigt frem. Hvorfor er det lige, at nogle mennesker skal opleve mere lidelse end andre? Jeg kan måske godt forstå Jesus, da han hang på korset og stillede spørgsmålet om, hvorfor farmand havde forladt ham. Nogle gange kan jeg sgu’ miste troen på det gode, men kun et lille øjeblik. Men følelsen når troen på livet forsvinder, selv om at det er et øjeblik, er ganske forfærdelig.

Heldigvis gik snakken, og lidelse blev fortrængt et øjeblik. Særligt når der står en kvinde i alderen omkring de 60, sådan så hun i hvert fald ud, og danser til de svedigste beats. Så kommer troen tilbage. Men alt i alt har det været en hyggelig aften, jeg fik dog ikke snakket så meget med fødselsdagsbarnet, men det skal der nok blive tid til.

Hvordan var det at lufte ørerne? Hmm, jeg har måske ikke det store behov for at gå ud og sidde på en bar. Jeg er nok mere blevet til den hjemlige hygge sammen med gode venner. Der er dog en ting, som en hjemmefest aldrig kan slå. Det er de mange forskellige typer af mennesker. Det er altid det sjovste. Nu skal det altså handle om staveregler…

Jeg er ved at blive en gammel mand. Jeg kan nærmest ikke huske, hvornår jeg sidst har været ude på en hverdag. I dag skal jeg sørme ud og lufte ørerne, hvilket nærmest er helt utroligt. Jeg tvivler dog på, at jeg ender dansende på bordene og uhyggelig beruset. Jeg har nok lidt for meget ansvar over for mine elever. De skal ikke lugte til en tømmermandsplaget lærer i undervisningen. Det ville jo være meget pinligt, og hvis forældrene fik det at vide. Det tør jeg nærmest ikke tænke på.

Jeg kan selvfølgelig sagtens lave alle mulige ting på en hverdag, men det plejer som regel at stoppe ved 22.00 – 23.00-tiden. I dag starter det nærmest først på det tidspunkt. Det bliver da lidt sjovt. Nu er alkohol godt nok bandlyst hos mig, da det påvirker min gigt, og jeg derfor har valgt at stille flaskerne på hylden, men jeg plejer da at kunne snakke med fulde mennesker (hvis det altså passer mig). Jeg ser frem til aftenens begivenheder.

Man kommer sgu’ til at tænke på de glade dage, da jeg var ung, hvor man tit var i byen flere gange om ugen. Det var tider… Nu gider jeg nærmest ikke gå i byen, da det altid er det samme. Folk er fulde, siger de samme ting, og gør dumme ting. Desværre er der en fejl ved at blive lærer, det er at man også følger meget med i, hvad de andre laver, og at man har en mening om det. Det er jeg i hvert fald meget god til, hvilket ikke altid er lige godt.

I dag handler det altså bare om, at slappe af, hygge sig og glemme lærer-genet i nogle timer.