Henrik havde fødselsdag, og det havde han jo. Af sted til Hip Hop Kontoret. Godt at se vennerne, da det pludseligt går op for mig, at jeg har glemt at forberede et oplæg om staveregler. Damn! Det blev dog til mere damn, da lidelsen igen stak sit ansigt frem. Hvorfor er det lige, at nogle mennesker skal opleve mere lidelse end andre? Jeg kan måske godt forstå Jesus, da han hang på korset og stillede spørgsmålet om, hvorfor farmand havde forladt ham. Nogle gange kan jeg sgu’ miste troen på det gode, men kun et lille øjeblik. Men følelsen når troen på livet forsvinder, selv om at det er et øjeblik, er ganske forfærdelig.
Heldigvis gik snakken, og lidelse blev fortrængt et øjeblik. Særligt når der står en kvinde i alderen omkring de 60, sådan så hun i hvert fald ud, og danser til de svedigste beats. Så kommer troen tilbage. Men alt i alt har det været en hyggelig aften, jeg fik dog ikke snakket så meget med fødselsdagsbarnet, men det skal der nok blive tid til.
Hvordan var det at lufte ørerne? Hmm, jeg har måske ikke det store behov for at gå ud og sidde på en bar. Jeg er nok mere blevet til den hjemlige hygge sammen med gode venner. Der er dog en ting, som en hjemmefest aldrig kan slå. Det er de mange forskellige typer af mennesker. Det er altid det sjovste. Nu skal det altså handle om staveregler…