Clockradioen startede kl. 6.27, værterne i radioen snakker om mærkelige ting. Eller måske er det mig som ingenting fatter. Hvorfor er det lige, at jeg skal finde staveregler til kl. 2.45, når jeg ved at radioen snart begynder at larme. Trætheden er stor, men jeg kommer op. Tumler rundt, i bad og ender med at komme ud af døren til tiden. Af sted mod jobbet. 6.c laver en tidslinje i historie, men jeg starter alligevel dagen med at snakke lidt om at skrive med noget, da jeg ser deres stiloplæg, som ligger på lærerens bord. Timerne gik godt, af sted til min fjerde klasse. Ned på lærerværelset, stadig i en træthedstrance. Sidde og rode med en ugeseddel, da der pludselig står en af mine tidligere elever. Det var et rart gensyn. Hun havde det godt, hvilket gjorde mig glad. Så blev dagen alligevel ikke som forventet.
Resten af skoledagen gik ligeledes fint, selv om min klasse snakker en del. Det var forventet. Dagen sluttede af med rejemad på lærerværelset. Hyggeligt, men snakken gik også som forventet. Tog hjem, sad træt i stolen, da telefonen ringede. Det var sørme én jeg ikke havde snakket med i et stykke tid, og det var ikke forventet.
Mobilen har lige ringet, det var noget uventet, som har sendt mig op i det røde felt. Nogle gange kan voksne virkelig opfører sig som børn. Blodtrykket stopper dette indlæg, og dagen blev ikke som forventet.
