Pegefingeren

Jeg er meget doven i dag. Har læst lidt i ‘Underdogs’ – af en svensk forfatter, men jeg bliver altid træt når bogen ikke fanger mig 100%. Den er ganske glimrende, men jeg kan godt lægge den fra mig.

Jeg ville nu mest gøre reklame for min påskehistorie. Historien er skrevet i 2005, da jeg gik og tænkte over påsken, hvad er det centrale ved påsken. Og jeg kom ikke frem til påskeægget. Så en dag satte jeg mig ned og skrev min egen lille påskehistorie. Historien handler ikke meget om påskeæg. Læs den, skriv en kommentar, hvis du har lyst.

Der er åbenbart ret sjovt på Amager. Jeg oplever i hvert fald flere sjove ting. Var lige en tur i Netto. Da jeg står i køen sker der noget sjovt, og lidt trist. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Foran mig i køen står en pige, på cirka 13 – 14 år. Hun vil meget gerne købe en Smirnoff Ice. Det sjove var hendes forsøg på at overtale kassemedarbejderen i Netto om at det var helt ok, hvis hun købte den Ice. Om hun ikke købe den uden ID-kort, hun kunne fremsige sit CPR-nummer, danse, stå på hænder osv. Hun prøvede nærmest alt, men kassemedarbejderen lod sig ikke imponere. Pigen, som faktisk havde en veninde med, måtte tilsidst opgive købet. Hun var pænt sur, brokkede sig vildt, at det var for dårligt nu, hvor man jo var 16 år.

Jeg havde meget svært ved at holde masken, og samtidig var jeg glad. Glad for at systemet virker, at ikke alle er ligeglade med at 13 – 14-årige køber alkohol. Da jeg lidt senere kørte fra Netto, kunne jeg se at pigerne gik videre – måske var det efter alkohol. Det er ikke altid, at ferier er sunde for skoleelever. For hvad skal man lave en tirsdag aften? Ja, man kan jo altid drikke sig fuld.  

Trygt ligger jeg og sover, vågner en smule for at vende mig. DER! Lige foran mig sidder der en kat og kigger på mig. Hvorfor gør den det? Jeg har da ikke gjort den noget. Jeg bliver lidt utryg når jeg vågner, og katten sidder og kigger på mig. Har den ikke noget andet den kan lave? Det er jo midt om natten. Den holder nok øje med mig. Måske har den lavet en aftale med sneppen. Jeg er altså ikke tryg på Amager.

Hvad smager det af, altså livet? Der er mange store smagsoplevelser, det skal der ikke herske tvivl om, men spørgsmålet er, hvordan vi får disse oplevelser og hvilke oplevelser vi søger.

Jeg kom til at tænke på dette emne, da jeg under et bryllup fik at vide, at jeg skulle smide hæmningerne og slå mig løs. Der kom tanken til mig. Kan jeg ikke smage på livet uden at drikke mig beruset og slå mig løs. Kan jeg ikke smage på livet i en samtale om livet? Det sidste mener jeg. Jeg smager nemlig på livet ved at snakke om det, men ikke ved at løbe fra det, som jeg synes en hel del mennesker gør. Jeg ved selvfølgelig godt, at vi mennesker har brug for at glemme tilværelsen en gang i mellem, men hver weekend?

Det er et mærkeligt emne at tage op, mine overvejelser er ikke sluttet, og jeg har ikke et klart svar på mine egne spørgsmål. Men tankerne er ikke stoppet af den grund – de skal ud. Det er jo en smag på livet.