Hvad smager det af, altså livet? Der er mange store smagsoplevelser, det skal der ikke herske tvivl om, men spørgsmålet er, hvordan vi får disse oplevelser og hvilke oplevelser vi søger.
Jeg kom til at tænke på dette emne, da jeg under et bryllup fik at vide, at jeg skulle smide hæmningerne og slå mig løs. Der kom tanken til mig. Kan jeg ikke smage på livet uden at drikke mig beruset og slå mig løs. Kan jeg ikke smage på livet i en samtale om livet? Det sidste mener jeg. Jeg smager nemlig på livet ved at snakke om det, men ikke ved at løbe fra det, som jeg synes en hel del mennesker gør. Jeg ved selvfølgelig godt, at vi mennesker har brug for at glemme tilværelsen en gang i mellem, men hver weekend?
Det er et mærkeligt emne at tage op, mine overvejelser er ikke sluttet, og jeg har ikke et klart svar på mine egne spørgsmål. Men tankerne er ikke stoppet af den grund – de skal ud. Det er jo en smag på livet.
