Der er åbenbart ret sjovt på Amager. Jeg oplever i hvert fald flere sjove ting. Var lige en tur i Netto. Da jeg står i køen sker der noget sjovt, og lidt trist. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Foran mig i køen står en pige, på cirka 13 – 14 år. Hun vil meget gerne købe en Smirnoff Ice. Det sjove var hendes forsøg på at overtale kassemedarbejderen i Netto om at det var helt ok, hvis hun købte den Ice. Om hun ikke købe den uden ID-kort, hun kunne fremsige sit CPR-nummer, danse, stå på hænder osv. Hun prøvede nærmest alt, men kassemedarbejderen lod sig ikke imponere. Pigen, som faktisk havde en veninde med, måtte tilsidst opgive købet. Hun var pænt sur, brokkede sig vildt, at det var for dårligt nu, hvor man jo var 16 år.
Jeg havde meget svært ved at holde masken, og samtidig var jeg glad. Glad for at systemet virker, at ikke alle er ligeglade med at 13 – 14-årige køber alkohol. Da jeg lidt senere kørte fra Netto, kunne jeg se at pigerne gik videre – måske var det efter alkohol. Det er ikke altid, at ferier er sunde for skoleelever. For hvad skal man lave en tirsdag aften? Ja, man kan jo altid drikke sig fuld.