Pegefingeren

Nu er det sgu’ sket igen. En eller anden 20-årig knægt har smadret lige ind i en far og hans 7 måneder gamle datter. Både far og datter er nu døde. Så bliver jeg sgu’ gal. Jeg håber sgu’ at den knægt bliver straffet hårdt, og han hver dag bliver mindet om, hvad han har gjort. Ingen psykologbistand til ham. Meget er dette er skrevet i vrede, men de unge knægte, som bag rattet bliver til dødsmaskiner, skal sgu’ straffes hårdt. Lad dem bare sidde i fængsel i nogle år.

Jeg kan ligeledes huske at den ulykke i Brønshøj, som kostede 3 livet + en mor som senere begik selvmord, gik mig meget på. Mest fordi jeg ikke kan forstå, at mennesker bag et rat ikke bruger deres hjerne, og tænker på andre mennesker. Det er jo det, som det handler om.

Denne langfredag blev alligevel ikke så lang. Jeg har været i biffen og det var meget rart. Der er nu noget helt særligt ved at sidde i en biograf og nyde. Denne gang blev det til den danske film ‘En soap’. Den var ganske god. Jeg elsker når en film sætter tanker i gang i mig, om filmens temaer, personligheder og om den visuelle oplevelse. Det gjorde ‘En soap’, og jeg tænker da stadig.

En af tankerne er ikke så meget om filmen, men om modellen. Det handler om den måde vi, danskere, laver film. Det er nemlig den samme model, som filmene er bygget op omkring. Det skal være nogle personer i krise, og der skal være humor. Vi elsker det. Det som kan undre mig er, at det stadig lykkes at overbevise publikum om, at modellen er god. Men de danske filmfolk kan altså endnu.  

‘En soap’ handler også om folk i krise, og den er sjov, men bag denne lidt sjove overflade, der viser livet sig fra en ikke så venlig side. Gå ind og se film, den kan anbefales.

“All that is necessary for the triumph of evil is that good men do nothing” Edmund Burke (1729 – 1797)

“No one could make a greater mistake than he who did nothing because he could do only a little” Edmund Burke (1729 – 1797)

I Weekendavisen kan man læse en artikel om unges brug af Nettet til at skaffe sig sex. Det er helt i orden, at de unge, ja, faktisk alle, må skaffe sig alt den sex de ønsker på Nettet. For min skyld må de dyrke sex til højre og venstre, bare de passer på sig selv og andre.

Det som alligevel fik mig til computeren var det lidt ulækre i, at vi nu bruger mennesker som noget vi kan vælge og fravælge. Det har vi hele tiden gjort, men pludselig er mennesker blevet en vare, som går ud på tilfredsstille individet. Alle følelser er væk. Det handler kun om individets behov. Det som undrer mig er, at vi mennesker søger det uden forpligtelser, når det i virkeligheden er det modsatte vi vil have. Vi vil have forpligtelserne, følelserne og kærligheden. Jeg ser denne tilfredsstillelse af individets behov, som endnu et udtryk for den stigende egoisme i samfundet, nogle kalder det frihed. Man ønsker, og man skal få.

Måske er det bare mig som er håbløs gammeldags, meget idealistisk, men kærlighed skulle da helst være mere end tilfredsstillelse af egne behov.