En sæbeopera

06.jpgDenne langfredag blev alligevel ikke så lang. Jeg har været i biffen og det var meget rart. Der er nu noget helt særligt ved at sidde i en biograf og nyde. Denne gang blev det til den danske film ‘En soap’. Den var ganske god. Jeg elsker når en film sætter tanker i gang i mig, om filmens temaer, personligheder og om den visuelle oplevelse. Det gjorde ‘En soap’, og jeg tænker da stadig.

En af tankerne er ikke så meget om filmen, men om modellen. Det handler om den måde vi, danskere, laver film. Det er nemlig den samme model, som filmene er bygget op omkring. Det skal være nogle personer i krise, og der skal være humor. Vi elsker det. Det som kan undre mig er, at det stadig lykkes at overbevise publikum om, at modellen er god. Men de danske filmfolk kan altså endnu.  

‘En soap’ handler også om folk i krise, og den er sjov, men bag denne lidt sjove overflade, der viser livet sig fra en ikke så venlig side. Gå ind og se film, den kan anbefales.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.