I Weekendavisen kan man læse en artikel om unges brug af Nettet til at skaffe sig sex. Det er helt i orden, at de unge, ja, faktisk alle, må skaffe sig alt den sex de ønsker på Nettet. For min skyld må de dyrke sex til højre og venstre, bare de passer på sig selv og andre.
Det som alligevel fik mig til computeren var det lidt ulækre i, at vi nu bruger mennesker som noget vi kan vælge og fravælge. Det har vi hele tiden gjort, men pludselig er mennesker blevet en vare, som går ud på tilfredsstille individet. Alle følelser er væk. Det handler kun om individets behov. Det som undrer mig er, at vi mennesker søger det uden forpligtelser, når det i virkeligheden er det modsatte vi vil have. Vi vil have forpligtelserne, følelserne og kærligheden. Jeg ser denne tilfredsstillelse af individets behov, som endnu et udtryk for den stigende egoisme i samfundet, nogle kalder det frihed. Man ønsker, og man skal få.
Måske er det bare mig som er håbløs gammeldags, meget idealistisk, men kærlighed skulle da helst være mere end tilfredsstillelse af egne behov.
Nogen mænd mener, at sex er alt, men det er da befriende at læse…fra en der ser ung ud..at der også er mere seriøse hankønsvæsener, der ønsker mere og andet end kortvarig behovstilfredsstillese, men ønsker noget mere langsigtet og dybere.
Men måske er mange i dag sårbare og bange for ikke at slå til, så det er måske et værn mod det, der kunne komme til gøre ondt, såfremt der er følelser involveret?!
Det sjove var faktisk, at artiklen i Weekendavisen fulgte en pige. Så det er vel ikke kun mænd som er interesseret i kortvarig behovstilfredsstillelse.
Derudover er jeg enig i din sidste betragtning.
Ja, vi mennesker “forbruger” nu hinanden efter egoistiske behov, og det fører øjensynlig til at vi prioriterer egenrådigheden frem for tosomheden og andre slags kærlige fællesskab.
Jeg tror dog, optimistisk som jeg er, at virkeligheden er en anden. Og undskyld min lidt platte metafor: Den uforpligtende behovstilfredsstillelse er jo en helt anden “vare” i livets supermarked end kærligheden. Og bare fordi supermarkedet udvider sortimentet med nye, billige varer, så mister vi ikke smagen for og drømmen om kærlighed (den “dyre”). Jeg tror kærligheden vil bestå på trods af de forandringer vi mennesker ellers oplever.
Mvh. Julie