Gå dog væk tanker

Udgivet den 11. maj 2006 af pegefingeren

ibroke.jpgI dag er sådan en dag, hvor jeg gerne ville slå hjernen fra og ønske, at jeg havde et job, hvor jeg ikke skulle forholde mig til mennesker. Lige i dag er en historie fra det virkelige liv gået ind under huden på mig, jeg ville ønske, at jeg kunne gøre en forskel, jeg ville ønske at historien ikke var sand. Det som står tilbage lige nu er, at det er utroligt, hvad børn skal lægge ryg til. Og heldigvis kommer mange i gennem det, men ikke uden ar på sjælen. Det gør sgu’ ondt at stå på sidelinjen, og se at arret opstår, uden at man kan gøre den store forskel. De børn er jo uskyldige.

Udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Ha ha – jeg kan altid sende en mail til dem jeg kender

Udgivet den 9. maj 2006 af pegefingeren

En tanke ramte mit ellers dovne sind. Den handlede om, hvorfor man eller jeg skriver på en weblog? Svarene er sikkert mange, men jeg kom til at tænke på, om det var et udtryk for stor frihed? Hvorfor så det?

writing.gifMin tanke handlede om, at vi ikke længere behøver at forholde os til vores nærmeste medmennesker, som naboer og lignende. Vi behøver dem ikke, da vi altid kan søge ligesindede på nettet. Når jeg nu skriver kan det så tænkes, at det er en reklamesølje for mig, hvor jeg så håber på, at der er nogle der vil tænke flink mand? På den måde skaber jeg kontakt til andre mennesker, som jeg kan dele noget med, men det betyder vel også, at jeg ikke længere forholder mig til alle de andre mennesker. Det gjorde man vel før i tiden, da kommunikationen ikke var så grænseløs?

Ikke fordi der er noget dårligt i at kommunikere via nettet, men jeg kan da opleve det mærkeligt, at jeg ikke snakker med folk i min opgang. Jeg gider heller ikke, hvis jeg skal være ærlig. Jeg hilser selvfølgelig pænt, holder døren osv., men jeg ønsker ikke at indlede en længerevarende snak med dem.

Det kan selvfølgelig også tænkes, at den er helt gal med mig?

Udgivet i Pegefingeren | Kommentarer slået fra

Kan man sige op som menneske?

Udgivet den 9. maj 2006 af pegefingeren

Vi har sikkert alle oplevet et øjeblik, hvor man har haft lyst til at sige op som menneske. Enten fordi livet er for hårdt, eller fordi at man dummer sig så meget, at man bare vil væk. Jeg havde sådan et øjeblik i morges, altså hvor jeg dummede mig helt vildt.

Glad cyklede jeg på arbejde, det gik fint. Solen skinnede, temperaturen var behagelig, jeg havde ikke travlt, alt klappede bare lige indtil… Jeg kom cyklede på Frederikssundsvej, længere fremme kom der et kryds og signalet bevægede sig hen mod rødt. Da alting bare klappede satte jeg farten ned, og gjorde klar til at stoppe op. Ved stoplinjen stod jeg nærmest stille, og valgte at sætte min fod på kantstenen for at støtte lidt. Nu begyndte det at gå galt. Min fod satte sig ikke på kantstenen, men på vejen. Nu begyndte tingene at gå i slow motion, tingene skete langsomt uden, at jeg kunne gøre noget ved det.

ist2_905374_bike_accident.jpgDa min fod rørte vejen flyttede mit balancepunkt sig fuldstændigt. Jeg vidste at jeg ville falde. Det værste var, at jeg intet kunne gøre. Jeg havde ikke den energi, der skulle til at flytte balancepunktet tilbage til et punkt, hvor jeg ville blive stående. Langsomt, men sikkert væltede jeg lige så tung som jeg var til højre, og lige pludselig ramte mit korpus det endnu mere solide fortov.

Der lå jeg og tænkte ØV! Jeg var jo ikke alene i krydset. Der holdte flere cykelister, en venlig dame spurgte om jeg var ok. Jeg måtte rejse mig og sige alt ok, men jeg var bare lidt dum. Lyset i signalet skiftede, og jeg hoppede hurtigt op på cyklen og kom videre i dagens program. Der gik ikke længe før jeg måtte smile til mig selv, alt i mens jeg klaskede mig i panden, og tænkte PINLIGT!!!

Udgivet i Blah...blah... | Kommentarer slået fra

Det vidste jeg da godt

Udgivet den 7. maj 2006 af pegefingeren

DR Nyheder skriver i dag, at dovenskab er godt mod stress. Det har jeg nu altid vidst!!

Udgivet i Blah...blah..., Nyheder | En kommentar

Kæmp for det du har kært

Udgivet den 7. maj 2006 af pegefingeren

Er næsten lige vågnet, det er jo søndag, og tekst-tv skal lige tjekkes. Jeg skal jo lige se om der er sket noget i løbet af de timer, hvor jeg har sovet. Der står lidt om Irak osv., men der er en nyhed, som jeg håber mange vil reagerer på. Det er nyheden om at flere og flere vestlige journalister bliver retsforfulgt for det de skriver. Bare her i Danmark har vi en sag, hvor to journalister på Berlingske Tidende er sigtet for at videregive oplysninger, som har truet landets sikkerhed. Jeg mener, at det var de journalister som skrev om Frank Grevil-sagen.

freepress.gifDet virker som om, at diverse regeringer har benyttet muligheden til at stramme grebet om den frie presse i forbindelse med forskellige terrorlove. Det som virker åndssvagt er jo, at de stadig siger, at vi kæmper for frihed og demokrati, og samtidig er de ved at tage netop friheden og demokratiet fra os.

Den nævnte sag fra Berlingske Tidende handler nok mere om, at regeringen har følt sig truet og presset, og derfor vil hævne sig. Det mener i hvert fald Det Internationale Presseforbund ifølge DR Nyheder. Det handler nok mere om regeringens sikkerhed end det handler om landets. Som folk er vi vel glade for netop de oplysninger kom frem, da det jo er os som sender sønner af sted i krig. At oplysningerne kom frem gjorde, at regeringen ikke kunne føre os bag lyset med at give urigtige oplysninger om situationen i Irak.

Derfor er det vigtigt, at vi kæmper for en fri presse, som skal holde øje med magthaverne, så de netop ikke fører os bag lyset. Uden en fri og kritisk presse har magthaverne jo frit spil. Det må de aldrig få!

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra