Ha ha – jeg kan altid sende en mail til dem jeg kender

En tanke ramte mit ellers dovne sind. Den handlede om, hvorfor man eller jeg skriver på en weblog? Svarene er sikkert mange, men jeg kom til at tænke på, om det var et udtryk for stor frihed? Hvorfor så det?

writing.gifMin tanke handlede om, at vi ikke længere behøver at forholde os til vores nærmeste medmennesker, som naboer og lignende. Vi behøver dem ikke, da vi altid kan søge ligesindede på nettet. Når jeg nu skriver kan det så tænkes, at det er en reklamesølje for mig, hvor jeg så håber på, at der er nogle der vil tænke flink mand? På den måde skaber jeg kontakt til andre mennesker, som jeg kan dele noget med, men det betyder vel også, at jeg ikke længere forholder mig til alle de andre mennesker. Det gjorde man vel før i tiden, da kommunikationen ikke var så grænseløs?

Ikke fordi der er noget dårligt i at kommunikere via nettet, men jeg kan da opleve det mærkeligt, at jeg ikke snakker med folk i min opgang. Jeg gider heller ikke, hvis jeg skal være ærlig. Jeg hilser selvfølgelig pænt, holder døren osv., men jeg ønsker ikke at indlede en længerevarende snak med dem.

Det kan selvfølgelig også tænkes, at den er helt gal med mig?

Dette indlæg blev udgivet i Pegefingeren. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.