Pegefingeren

Det er ikke hver dag jeg møder en hellig mand, eller var han nu en ‘fortune teller’? Jeg ved det ikke helt. I hvert fald kom han hen til mig og fortalte mig en masse ting. At mit hjerte var åbent, jeg gjorde meget godt for andre, men det var ikke altid at disse gjorde gode ting for mig, jeg ville blive gamle – mindst 91 – 92 år, og jeg brugte nok lidt for mange penge.

Super! tænkte jeg. Det er jo lige sådan, jeg har tænkt mit liv. Den hellige mand talte lidt videre, jeg fortalte, at jeg ingen penge havde, men ‘money no problem’. Han spurgte efter et stykke papir, jeg havde ikke noget, så han skrev på sit eget. Han skrev ligeledes på et meget lille stykke papir, foldede det sammen og lagde det i min hånd. Det papir måtte jeg ikke kigge på endnu. Han forklarede videre, at han var en hellig mand fra Indien, og jeg havde et åbent hjerte, blev gammel, men brugte for mange penge. Alt dette så han i min højre hånd. Der var en livslinje, en linje som var et udtryk for mit hjerte eller kærlighed, og en pengelinje. Han snakkede videre, gentog sig selv. På et tidspunkt skrev han tallene fra 1 – 5 op på sit papir. Jeg skulle vælge et nummer. Jeg valgte to, og jeg skulle derefter sige min favoritfarve. Det er gul. Han skrev så 2 og Y på sit papir. Y er for ‘yellow’. Derefter skulle jeg tage det lille stykke papir jeg havde i hånden, puste på det og åbne det. Og gæt hvad der stod. Nemlig 2 og Y. Det var jo en hellig mand. Han kunne virkelig noget. Og nu kom vi til det alvorlige. Pengene.

Det hele tog cirka 5 minutter, og nu ville han have penge. Problemet var, at jeg kun havde 6 kroner i min lomme. Jeg havde ikke flere. Hmm, det stoppede ikke den hellige mand. Han kunne ikke forstå, at jeg kun havde 6 kr. Han ville jo have meget mere. Han sagde følgende:

Rich man – 300,- kr., Middle man – 200,- kr. and poor man – 100,- kr.

Meget fint, sagde jeg, men jeg havde kun 6,- kr. Så skulle jeg tage penge fra kassen i den forretning jeg arbejdede i. ‘Øh, nej‘ – det er ikke mine penge. Den hellige mand gav ikke sådan op. Så skulle jeg give ham en trøje til 500,- kr. ‘Øh nej‘ – det er ikke mine trøjer. Så ville han havde pengene i morgen. ‘Øh nej‘ – var mit svar endnu en gang. Hvorfor ikke spurgte han selvfølgelig om. Jamen, jeg havde jo ikke bedt om hans service. Den hellige mand svarede ‘ok‘, og gik. Han var dog mand nok til at ønske en god dag.

Der er kun en konklusion på denne historie. Mødet med en hellig mand giver dig et smil på læberne og en såkaldt hellig sten.

Jeg var til en fantastisk sommerfest i går. Tilbagelænet, hyggelig og meget sommer-agtig. Der blev grillet, badet, snakket og hørt musik. Værterne havde hyret et band, som spillede op til dans. Jeg overvejede lidt, hvordan de kunne spille op til noget, når der var 40 mennesker. Men det gjorde de simpelthen. Deres glæde ved at spille og pengene har nok gjort dem motiveret.

Sommertider falder man i snak om noget som på ingen måder interesser én. Til sommerfesten faldt jeg i en hestesnak. Heste er bare meget store dyr, som skal holde sig væk fra mig, men jeg blev alligevel overrasket at hesteverdenen er lige så syg som resten af verden. Og en god hest kan koste omkring 100.000,- kr. Hvad er det der sker i vores samfund? Det er mange penge for noget som jeg bare ønsker væk, væk, væk. Men måske er det fordi jeg bare er en skide københavner, som kun ser dyr i fjernsynet?

Jeg kørte da musikken holdte op med at spille. Men dramatikken var ikke slut endnu. Da jeg kom hjem, sad og rodede med billeder fra festen ringede telefonen. Lidt mærkeligt. Jeg tænkte, at nu skulle jeg høre om mærkelige drukhistorier i sommernatten. Det kom jeg også til. Min kammerat var trist, flad og manglede et sted at sove. Det er utroligt, hvad piger kan gøre ved os mænd. Jeg blev dog lidt presset over, at skulle have en fuld, såret og snakkede ind i mit hjem, så jeg var jo oppe, havde lånt en bil og sagde at jeg ville hente ham og køre ham hjem.

Køreturen var en fornøjelse. Der sad en beruset mand og talte om dette pigebarn, som havde gjort ham sur, men nu også lidt ked af det. Det er en fantastisk cocktail for os mænd. Så kan vi snakke i timevis. Hvis kvinden har gjort os sure, så skal der snakkes. Det sjove er jo, at fulde mænd har meget svært ved at lytte, så min kammerat snakkede i ring og ring og ring. Han hørte nærmest ikke efter, hvad jeg sagde. Det var jo lidt sjovt… altså nok mest for mig.

Jeg har været på tur rundt i min by. Jeg hoppede op på cyklen og kørte rundt i byen som en turist. Det gør jeg simpelthen for lidt. Det var fantastisk. Det hele startede faktisk med De Forkullede Tanker, som havde skrevet om en udstilling på Nationalmuseet. Vores nationale museum har valgt at udstille en række værker af den koreanske maler Kisan. Dem cyklede jeg af sted for at se, men det endte med en del mere. Der er faktisk meget spændende på Nationalmuseet. Jeg fik set det meste af verden, da jeg vandrede igennem Det Etnografiske Skattekammer. Spændende. Det blev også til lidt dansk middelalder.

Ud i det gode vejr og hen til Christiansborg. Nu var det at jeg igen mistede min identitet og blev til den fotogale turist Fritz, han kommer nok fra Frankfurt. Nu blev der taget billeder.

Turen gik videre til Det Kongelige Biblioteks Have. Jeg kan godt lide haven, da der ikke er mange mennesker og der er stille. Man glemmer hurtigt, at man er midt i byen. Jeg gik lidt rundt. Jeg tog også et enkelt billede af en jernring. Det vilde er, at ringen har været brugt til at fortøje skibe. Der lå faktisk en havn på det sted, hvor haven er i dag. Det er lidt flippet. I dag er havnen skiftet ud med en dejlig park, hvor man altid kan finde ro. [Se billederne her]
Jeg nyder at være i en stor by, hvis man kan kalde København det, og glemme alt om byen. Det kan man faktisk i denne have. Jeg hørte ingen biler, bus, larm. Der var en dejlig afslappet stemning. Den afslappede stemningen kunne jo ikke blive ved. Jeg var jo på fotosafari i min by. Så jeg gik videre.

På min videre vej mon larmen og Strøget blev jeg stoppet af to svenskere. De spurgte om vej til hovedbanegården. Jeg prøvede at forklare, men jeg tvivler på at de har fattet noget som helst. Jeg kunne nemlig ikke helt forklare dem vejen. Pludselig spørger de om jeg kendte nogle stripklubber, eller om der var nogen i København. Jeg måtte sige ja, og forklarede dem at de skulle tage til Vesterbro. Jeg blev faktisk også inviteret med. Jeg skulle nu ikke med på stripklub. Jeg var jo på safari.

Jeg gik op mod Strøget, gik forbi en større koncert i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival og ned mod Storkespringvandet, hvor jeg havde en aftale. På AmagerTorv var der gang i den. Først med hip-hop og dans og lidt senere trommer fra verden et sted. Jeg satte mig ned på en bænk og ventede på at klokken skulle blive 19.00. Ventetiden på bænken gik hurtigt, da der skete meget omkring mig. Men hvorfor er det lige, at nogle mennesker vælger at holde polterabend på Strøget. Jep, det nedturs-agtige polterabend, hvor kvinden skal gå rundt og sælge kys. For 2,- kr. kunne man få et kys på kinden. Det værste var nærmest, at bruden selv måtte opsøge køberne. Bruden skulle hellere bruge lidt energi på at finde sig nogle nye og mere opfindsomme venner. Det skal altså nærmest være forbudt at holde polterabend på Strøget. Klokken var nu omkring 19.00 og min aftale kom. Fotosafarien blev aflyst for en tid og blev afløst at snak over et cafébord.Planen var at vi ville gå i Tivoli og høre Jamie Cullum, men da vi kom derop var der en million, og vi gik igen. Nu gik vi bare rundt i sommeraftenen og snakkede. Kom forbi Kongens Nytorv og så nogle helt fantastiske dyrefotografier. Jeg kan godt se, at jeg har meget at lære.

Da aftenen var ved at være forbi, begyndte vi at vandre mod Nørreport. På vejen op ad Købmagergade oplevede jeg i hvert fald noget helt fantastisk. Jeg forsvandt pludselig fra Danmark og svævede gennem luften til Buenes Aires i Argentina. Tangoen spillede og det eneste man kunne høre udover musikken var fødder som gled dansende hen over fliserne. På en lille plads ved siden af Studenterhuset dansede en gruppe mennesker tango. Det kunne jeg godt lide, det var fantastisk. Jeg glemte Danmark og forestillede mig Argentina. Jeg havde i hvert fald meget svært ved at løsrive mig. Der var noget dragende, fascinerende over dette indslag i den københavnske sommernat.

Snart sad jeg på cyklen, trampede til for at bringe mig hjem. Det har simpelthen været en super dag i København. Det er nu lidt sjovt at
holde ferie i ens egen by.