Det er ikke hver dag jeg møder en hellig mand, eller var han nu en ‘fortune teller’? Jeg ved det ikke helt. I hvert fald kom han hen til mig og fortalte mig en masse ting. At mit hjerte var åbent, jeg gjorde meget godt for andre, men det var ikke altid at disse gjorde gode ting for mig, jeg ville blive gamle – mindst 91 – 92 år, og jeg brugte nok lidt for mange penge.
Super! tænkte jeg. Det er jo lige sådan, jeg har tænkt mit liv. Den hellige mand talte lidt videre, jeg fortalte, at jeg ingen penge havde, men ‘money no problem’. Han spurgte efter et stykke papir, jeg havde ikke noget, så han skrev på sit eget. Han skrev ligeledes på et meget lille stykke papir, foldede det sammen og lagde det i min hånd. Det papir måtte jeg ikke kigge på endnu. Han forklarede videre, at han var en hellig mand fra Indien, og jeg havde et åbent hjerte, blev gammel, men brugte for mange penge. Alt dette så han i min højre hånd. Der var en livslinje, en linje som var et udtryk for mit hjerte eller kærlighed, og en pengelinje. Han snakkede videre, gentog sig selv. På et tidspunkt skrev han tallene fra 1 – 5 op på sit papir. Jeg skulle vælge et nummer. Jeg valgte to, og jeg skulle derefter sige min favoritfarve. Det er gul. Han skrev så 2 og Y på sit papir. Y er for ‘yellow’. Derefter skulle jeg tage det lille stykke papir jeg havde i hånden, puste på det og åbne det. Og gæt hvad der stod. Nemlig 2 og Y. Det var jo en hellig mand. Han kunne virkelig noget. Og nu kom vi til det alvorlige. Pengene.
Det hele tog cirka 5 minutter, og nu ville han have penge. Problemet var, at jeg kun havde 6 kroner i min lomme. Jeg havde ikke flere. Hmm, det stoppede ikke den hellige mand. Han kunne ikke forstå, at jeg kun havde 6 kr. Han ville jo have meget mere. Han sagde følgende:
Rich man – 300,- kr., Middle man – 200,- kr. and poor man – 100,- kr.
Meget fint, sagde jeg, men jeg havde kun 6,- kr. Så skulle jeg tage penge fra kassen i den forretning jeg arbejdede i. ‘Øh, nej‘ – det er ikke mine penge. Den hellige mand gav ikke sådan op. Så skulle jeg give ham en trøje til 500,- kr. ‘Øh nej‘ – det er ikke mine trøjer. Så ville han havde pengene i morgen. ‘Øh nej‘ – var mit svar endnu en gang. Hvorfor ikke spurgte han selvfølgelig om. Jamen, jeg havde jo ikke bedt om hans service. Den hellige mand svarede ‘ok‘, og gik. Han var dog mand nok til at ønske en god dag.
Der er kun en konklusion på denne historie. Mødet med en hellig mand giver dig et smil på læberne og en såkaldt hellig sten.
Hej.
Hehe det minder mig om dengang på Nibefestival hvor jeg var i spåkonens telt.
Du har haft et hårdt liv. Du er hård ved dig selv. Du har en mand i dit liv og i dine hænder ligger livene til 2 eller tre børn.
Vær lidt bedre ved dig selv. Tag dig tid. Du arbejder for hårdt. Din fritid er sparsom. Værsegod betal ved kasse 1.
Men hvilken 30 årig dansk kvinde ville ikke kunne identificere sig med dette.
Forskellen var mest væk at jeg selv gik ind af egen fri vilje…
Mange sommerhilsner fra Carina Jørgensen.