Hvad mon han har gjort?

Det foregår altså noget i Nordsjælland. Stødte på denne skrift på væggen.

prinshenrik.jpg

Jeg har virkelig ingen idé om, hvad Prins Henrik har gjort mod borgerne i Nivå. Men prinsen har i hvert fald fået en borger op af stolen.

Udgivet i Blah...blah..., Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Lortesommer!

s2081ls.jpgSad i toget på kystbanen, nød udsigten, Ipoden spillede musik i mine ører. Turen kunne nærmest ikke blive bedre. På bordet foran mig lå ‘Kupé’, et svensk togblad – minder en del om vores ‘Ud og se’. Der var et stort tema om sommeren. Jeg skulle selvfølgelig lige kigge. Der var en masse små interviews med mennesker om deres sommerplaner. De skulle alle sammen bare hygge sig, bade, spise is og nyde den svenske sommer. Artiklerne var selvfølgelig klistret til med flotte billeder fra den flotte svenske natur. Jeg fik helt lyst til at tage af sted. Jeg kiggede lidt videre i bladet. Nu stødte jeg på en artikel, som ikke var særlig positiv. Den handlede om alle de børn, som skulle være hjemme sammen med familien i en hel sommerferie.

Det lyder for de fleste af os, som en positiv ting. At være sammen med familien i 6-7 uger. Men for nogle børn er ferierne den værste tid. Disse børn kommer som regel fra familier, der er plaget af mange problemer. Det kan være alkohol, stoffer og vold. Det lyder vildt, men for disse børn er skolen faktisk et frirum. Jeg har hørt om problematikken før. Om hvordan forældrene satte en 14-årig pige til at passe et mindre barn i mens de drak sig berusede. Og denne pige håbede virkelig på en god ferie. Og det ender bare med at blive en meget dårlig oplevelse. Og det var den første uge af pigens ferie. Hvordan skal den sommerferie ikke gå?

I den meget korte artikel om et meget interessant emne stod der om en svensk pige, som var ved at gå i opløsning i sommerferien. De normale professionelle personer der var omkring hende var på ferie, derfor kunne pigen ikke få hjælp. Hendes psykolog skulle nærmest starte forfra efter en sommerferien. Hendes sommer var nok heller ikke så god.

ifeelsolonely.jpgHvorfor er sommeren særlig slem for disse børn? Det skyldes den tid de har sammen med forældrene. Hvis der problemer i hjemmet, kan man nok i hverdagen flygte i skole, klub, idrætsklub til vennerne, men i sommerferien er det svært, da aktiviteterne holder lukket. Man kan nærmest kun sidde sammen med familien, og hvis den relation er problemfyldt tvivler jeg på, at det bliver andet en lortesommer!

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Drabet

Jeg bliver nødt til at slå ihjel, dræbe et andet levende væsen. Derfor har mine tanker i løbet af natten kredset omkring det perfekte mord. Et mord som helst ikke skal efterlade mange spor. Et mord kan jo svine. Lige nu holder jeg offeret fanget i et meget lille rum, og jeg har overvejet kvælningsdøden, men det metode går meget langsomt. Jeg har jo ikke lyst til at mordet skal plage mine tanker hele dagen. Jeg har ligeledes overvejet dødsvold, men det efterlader mange spor, og jeg har ikke lyst til vaske gulv og vægge hele dagen.

Den bedste metode er nok, at jeg brækker alle ben i kroppen med et hurtigt slag. Men jeg skal være hurtig, da mit offer er hurtig til bens. Og det går ikke, at det slipper væk.

Hele tiden er der tvivlen, tvivlen om hvorfor jeg skal slå ihjel. Hvad har mit offer gjort? Det er ikke meget. Men jeg bliver nødt til at fjerne problemet, mit liv bliver ikke roligt før jeg har løst problemet.

Det er ikke nemt, at have en kæmpe jagtedderkop fanget under en colaflaske….

Udgivet i Blah...blah..., Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Etiktak!

Jeg er nok verdens dårligste sælger. Jeg er alt for ærlig, vil gå langt for kunden, og jeg vil meget gerne have at kunden forlader forretningen med et tilfreds smil. Jeg har moral, nok for meget, så der er ting jeg ikke vil sælge eller gøre for penge. Derfor kan det undre mig, at nogle sælgere vil sælge sig selv for lidt ekstra penge i kassen.

Udgivet i Blah...blah..., Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Nervøse Bertel

Bertel Haarder er blevet lidt nervøs. Baggrunden er, at færre og færre søger ind på lærerseminariet.

- Set i lyset af de udfordringer vi står over for i folkeskolen, er det beklageligt. Vi har brug for flere dygtige lærere, siger Bertel Haarder.

3479 skal starte på et af landets lærerseminarier efter sommerferien. Det er syv procent færre end sidste år.

Bertel Haarder håber, at den nye læreruddannelse, der starter til august næste år, vil give flere unge mod på læreruddannelsen. (dr.dk).

Jeg er meget glad for, at Bertel er lidt urolig over udviklingen, men jeg er ikke enig i, at vi kan vende bøtten med en ny læreruddannelse. Problemet er ikke uddannelsen, men den meget omtale og uro, der har været omkring folkeskolen de sidste par år. Skal flere ind på uddannelsen skal der skabes ro omkring folkeskolen.

Jeg håber, at Bertels nye folkeskolelov kan skabe den ro. Det ville være godt, hvis der i de kommende år blev lidt mindre fokus på folkeskolen og de problemer der er. Debatten må selvfølgelig godt fortsætte, men jeg tror ikke det fremmer folkeskolens sag, at politikere hopper med på en folkestemning og kræver alle mulige ting, når en undersøgelse viser det ene eller det andet. Jeg tror, at Bertel skal til at fokusere på de gode ting ved folkeskolen. Det ville nok hjælpe. At Bertel måske har svært ved at se positive ting ved folkeskolen er måske en anden sag.

Så hvis Bertel gerne vil sove roligt igen, skal han give folkeskolen arbejdsro. Han skal prøve at holde debatten nede på et minimum, og i stedet for at fokusere på det dårlige skal han udtale sig om det positive. Det vil betyde, at Bertel også skal fortælle om andre ting end hans nye lov. Når de gode historier kommer frem, så tror jeg at flere igen vil søge ind på lærerseminarierne, og vi får endnu flere unge og dygtige lærere.

Udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra