Drabet

Jeg bliver nødt til at slå ihjel, dræbe et andet levende væsen. Derfor har mine tanker i løbet af natten kredset omkring det perfekte mord. Et mord som helst ikke skal efterlade mange spor. Et mord kan jo svine. Lige nu holder jeg offeret fanget i et meget lille rum, og jeg har overvejet kvælningsdøden, men det metode går meget langsomt. Jeg har jo ikke lyst til at mordet skal plage mine tanker hele dagen. Jeg har ligeledes overvejet dødsvold, men det efterlader mange spor, og jeg har ikke lyst til vaske gulv og vægge hele dagen.

Den bedste metode er nok, at jeg brækker alle ben i kroppen med et hurtigt slag. Men jeg skal være hurtig, da mit offer er hurtig til bens. Og det går ikke, at det slipper væk.

Hele tiden er der tvivlen, tvivlen om hvorfor jeg skal slå ihjel. Hvad har mit offer gjort? Det er ikke meget. Men jeg bliver nødt til at fjerne problemet, mit liv bliver ikke roligt før jeg har løst problemet.

Det er ikke nemt, at have en kæmpe jagtedderkop fanget under en colaflaske….

Dette indlæg blev udgivet i Blah...blah..., Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.