Sad i toget på kystbanen, nød udsigten, Ipoden spillede musik i mine ører. Turen kunne nærmest ikke blive bedre. På bordet foran mig lå ‘Kupé’, et svensk togblad – minder en del om vores ‘Ud og se’. Der var et stort tema om sommeren. Jeg skulle selvfølgelig lige kigge. Der var en masse små interviews med mennesker om deres sommerplaner. De skulle alle sammen bare hygge sig, bade, spise is og nyde den svenske sommer. Artiklerne var selvfølgelig klistret til med flotte billeder fra den flotte svenske natur. Jeg fik helt lyst til at tage af sted. Jeg kiggede lidt videre i bladet. Nu stødte jeg på en artikel, som ikke var særlig positiv. Den handlede om alle de børn, som skulle være hjemme sammen med familien i en hel sommerferie.
Det lyder for de fleste af os, som en positiv ting. At være sammen med familien i 6-7 uger. Men for nogle børn er ferierne den værste tid. Disse børn kommer som regel fra familier, der er plaget af mange problemer. Det kan være alkohol, stoffer og vold. Det lyder vildt, men for disse børn er skolen faktisk et frirum. Jeg har hørt om problematikken før. Om hvordan forældrene satte en 14-årig pige til at passe et mindre barn i mens de drak sig berusede. Og denne pige håbede virkelig på en god ferie. Og det ender bare med at blive en meget dårlig oplevelse. Og det var den første uge af pigens ferie. Hvordan skal den sommerferie ikke gå?
I den meget korte artikel om et meget interessant emne stod der om en svensk pige, som var ved at gå i opløsning i sommerferien. De normale professionelle personer der var omkring hende var på ferie, derfor kunne pigen ikke få hjælp. Hendes psykolog skulle nærmest starte forfra efter en sommerferien. Hendes sommer var nok heller ikke så god.
Hvorfor er sommeren særlig slem for disse børn? Det skyldes den tid de har sammen med forældrene. Hvis der problemer i hjemmet, kan man nok i hverdagen flygte i skole, klub, idrætsklub til vennerne, men i sommerferien er det svært, da aktiviteterne holder lukket. Man kan nærmest kun sidde sammen med familien, og hvis den relation er problemfyldt tvivler jeg på, at det bliver andet en lortesommer!