Back in the pit

Stod foran eleverne i torsdags. Det var som om sommerferien forsvandt i det samme øjeblik, som jeg sagde hej. Men det var alligevel lidt rart at møde eleverne igen, de er jo hyggelige.

Udgivet i Blah...blah..., Den danske folkeskole | Kommentarer slået fra

Undervisningseffekt.dk

CEPOS har i dag offentliggjort deres nyeste opfindelse, nemlig undervisningseffekten. CEPOS vil med deres undersøgelse gerne vise, at skolerne kan forbedre deres undervisning og dermed udnytte det potentiale som børnene indeholder. Det lyder da alt sammen meget fint.

Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

I mine øjne har undersøgelsen en stor mangel. Måske er det min manglende viden, som gør udfaldet. Manglen er, at de ikke forklarer, hvordan de er kommet frem til deres forventning til eleverne. Hvordan regner man det ud? Der er så mange faktorer, der spiller ind. Og jeg tvivler på, at man har taget højde for dem alle. Det må da være utroligt svært at udregne, hvordan et barn af en professor og en succesfuld forretningsmand/kvinde uden uddannelse skal kunne klare sig. Jeg har ingen idé til, hvordan de gør det. Man kan selvfølgelig godt have forventninger til barnet, men de er som regel baseret på skøn og kendskab til det enkelte barn. Ting kan udvikle sig i mange retninger. Men igen så er denne undersøgelse jo kun matematik. Den beskriver heldigvis kun en minimal side af skolelivet.

Udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Heldigt!

Forleden skulle jeg i biografen og se den nye western skrevet af Nick Cave. ‘The Proposition’ mener jeg, at den hedder. Ganske glimrende film, men jeg var ikke helt på toppen, så jeg var ikke helt parat til en langsom film. Da jeg skulle parkere bilen går det op for mig, at det koster 25,- kr. i timen at parkere i indre by. Efter lidt brok, vekselproblemer kunne jeg parkere til 21.23. billet.jpg

Filmen sluttede, vi skulle lige nyde lidt drikkevarer, og tiden gik. Jeg tog det roligt, da parkeringsvagter jo ikke kommer om aftenen. Jeg gik mod bilen kl. 21.45. Da jeg fik øje på bilen stod, der sørme en mand i uniform med en maskine i hånden og tastede. Øv! var min første tanke. Jeg sagde lige, at jeg jo ikke kunne gøre noget. Jeg tænkte straks på, hvad jeg kunne ha’ brugt de penge på, som nu skulle i kommunekassen. Jeg begyndte at låse op, og forklarede at tiden var løbet fra mig. Vagten begyndte nu at snakke. Vi snakkede om vekselautomater, Dankort som betalingsmiddel og pludselig lagde jeg mærke til at hans parkingsbødemaskine var lagt væk. Jeg hyggesnakkede lidt videre, hoppede ind i bilen, takkede og kørte væk. Ingen bøde, eller afgift, til mig.

Udgivet i Blah...blah..., Livet | Kommentarer slået fra

Et hundeliv

Jeg har i en uge passet hunde, og været bag en firewall, der har betydet at min forbindelse til Internettet har været aflyst. Men derfor står livet jo ikke stille. Det var samtidig også den sidste uge af min sommerferie, så jeg skulle bare ud og nyde.

Første stop var Stella Polaris for en uge siden. Jeg kom sidst på eftermiddagen og Østre Anlæg var fyldt op med dejlige og afslappede mennesker. Planen var bare at sidde på et tæppe, lytte til musikken og læse lidt i en bog. Det er virkelig afslapning for mig.
stella4.jpg

Dog blev planen ikke til noget. Den blev erstattet af en bedre. Jeg var lige kommet, da jeg mødte min kollega og hans kæreste. Flere mennesker kom, og det blev en hyggelig lille lejr omkring et tæppe. Det fede var også, at jeg rendte ind i flere mennesker jeg kendte. Det er altid rart. Den ene havde jeg ikke snakket med i flere år. Det var rart. Det virkede faktisk ikke til, at han havde forandret sig overhovedet. Det har han nok, men det var i hvert fald ikke tydeligt på overfladen. Nu var det jo musikken det drejede sig om, og jeg var da også kommet for at høre Pete Gooding og Trentemøller.
stella5.jpg

Pete Gooding er en kendt Ibiza-dj, og han spiller vist tit på Café Mambo på netop Ibiza. Trentemøller er en dansk dj, som arbejder tæt sammen med Mikael Simpson, men laver også eget materiale. Pete Gooding spillede et poppet set, mens Trentemøller spillede mere dub-chill-out. Og jeg må indrømme, at denne reggae inspireret form for chill-out kan jeg virkelig godt lide. Så jeg måtte da også lige op for at bevæge mig lidt til rytmerne.

Det blev en super dag i Østre Anlæg. Tak til Jesper, Inge og veninderne, Christel, Lasse og Morten B. for at gøre Stella Polaris en tand bedre end planlagt.

Udgivet i Livet, Musik | Kommentarer slået fra

Maskineriet er ved at starte

Langsomt og nogenlunde sikkert er jeg ved at vende tilbage til pegefingeren. Nu skal de manglende indlæg skrives.

Udgivet i Pegefingeren | Kommentarer slået fra