Forleden skulle jeg i biografen og se den nye western skrevet af Nick Cave. ‘The Proposition’ mener jeg, at den hedder. Ganske glimrende film, men jeg var ikke helt på toppen, så jeg var ikke helt parat til en langsom film. Da jeg skulle parkere bilen går det op for mig, at det koster 25,- kr. i timen at parkere i indre by. Efter lidt brok, vekselproblemer kunne jeg parkere til 21.23. 
Filmen sluttede, vi skulle lige nyde lidt drikkevarer, og tiden gik. Jeg tog det roligt, da parkeringsvagter jo ikke kommer om aftenen. Jeg gik mod bilen kl. 21.45. Da jeg fik øje på bilen stod, der sørme en mand i uniform med en maskine i hånden og tastede. Øv! var min første tanke. Jeg sagde lige, at jeg jo ikke kunne gøre noget. Jeg tænkte straks på, hvad jeg kunne ha’ brugt de penge på, som nu skulle i kommunekassen. Jeg begyndte at låse op, og forklarede at tiden var løbet fra mig. Vagten begyndte nu at snakke. Vi snakkede om vekselautomater, Dankort som betalingsmiddel og pludselig lagde jeg mærke til at hans parkingsbødemaskine var lagt væk. Jeg hyggesnakkede lidt videre, hoppede ind i bilen, takkede og kørte væk. Ingen bøde, eller afgift, til mig.
