Undervisningseffekt.dk

CEPOS har i dag offentliggjort deres nyeste opfindelse, nemlig undervisningseffekten. CEPOS vil med deres undersøgelse gerne vise, at skolerne kan forbedre deres undervisning og dermed udnytte det potentiale som børnene indeholder. Det lyder da alt sammen meget fint.

Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

I mine øjne har undersøgelsen en stor mangel. Måske er det min manglende viden, som gør udfaldet. Manglen er, at de ikke forklarer, hvordan de er kommet frem til deres forventning til eleverne. Hvordan regner man det ud? Der er så mange faktorer, der spiller ind. Og jeg tvivler på, at man har taget højde for dem alle. Det må da være utroligt svært at udregne, hvordan et barn af en professor og en succesfuld forretningsmand/kvinde uden uddannelse skal kunne klare sig. Jeg har ingen idé til, hvordan de gør det. Man kan selvfølgelig godt have forventninger til barnet, men de er som regel baseret på skøn og kendskab til det enkelte barn. Ting kan udvikle sig i mange retninger. Men igen så er denne undersøgelse jo kun matematik. Den beskriver heldigvis kun en minimal side af skolelivet.

Dette indlæg blev udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.