Det er mode!

Mit seneste modeord er CRAP! Og jeg siger det en hel del.

Udgivet i Blah...blah..., Livet | En kommentar

Det startede med et smil

Forleden morgen hvor alt gik galt, bussen kørte og jeg troede, at jeg skulle komme for sent på arbejde skete der alligevel noget godt og tankevækkende. Jeg ringede efter en taxa, da jeg ikke nåede bussen da bussen kørte fra mig. Kort efter kom den, jeg satte mig ind og straks begyndte samtalen. Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg begynder altid at snakke om mærkelige ting i en taxa. Jeg spørger om mærkelige ting, og snakken ender som regel med at være ret tankevækkende. Det er lige før, at taxachaufførerne burde have en uddannelse i filosofi. De skal nok svare på mange slags spørgsmål.

Denne gang var det ikke mig, der stillede spørgsmålene, men taxachaufføren Thomas. Jeg fortalte om mit job, som folkeskolelærer, og snakken gik. Om skolen og om samfundet. Her var det, at Thomas kom med en kommentar, som var meget rigtig. Han sagde, at vi som samfund har fået det meget bedre, men det var alligevel lidt sjovt, at folk siger, at de har fået det dårligere. Jeg tror, at han mente at mennesker i det moderne samfund mangler ånd. Jeg må indrømme, at jeg har en tendens til at give ham ret.

Vi har vel aldrig haft det bedre, selv om nogle nok ville sige noget andet. Vi har store summer mellem hænderne, men alligevel hører man om mange, som har det dårligt. De er ikke syge, men de mangler tilfredsheden i deres liv. Thomas, taxachaufføren, ville nok mene, at den kunne komme ved lidt ånd. Jeg ved ikke, hvordan vi mennesker bliver mere tilfredse, men en måde er måske ved ikke at jagte nye mål hele tiden. Hvornår er det vi stopper op og kigger på det vi har skabt? Som regel skal vi sætte nye mål lige efter vi nåede det sidste. Vi får måske aldrig tid til at nyde målet, før vi sætter nye.

Nogle vil nok mene, at denne tankegang ikke er særlig udviklende. Jeg mener ikke, at vi skal stoppe med at sætte mål, men vi skal bare huske at stoppe op før vi gør det. At kigge os tilbage og nyde det vi har gennemført. Måske er det vigtigste, at vi husker at spørge os selv, om hvor vi er på vej hen.

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | En kommentar

Vennerne

Kan man stille krav til venner? Og hvilke krav kan man stille? Jeg er nok selv verdensmester i at forsøge at kontrollere mine omgivelser, men hvor jeg dog hader når det sker mod mig.

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | 2 kommentarer

Resultater

Jeg må indrømme, at det er sjældent, at jeg læser ‘Folkeskolen’, men i denne uge var der alligevel en artikel, der fik mine øjne op og gav mig lyst til at læse. Artiklen var et interview med professor Jens Rasmussen, fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Artiklen handler om i, hvilket retning regeringen vil med folkeskolen. Det kan nemlig se ud som, at folkeskolen hele tiden bevæger sig i nye retninger, men Jens Rasmussen mener derimod, at der en tydelig plan.

“I stedet for at præsentere politikken ud fra en samlet vision fremsættes den i mindre bider. De (politikerne) hopper fra tue til tue. Vi skal derfor ikke alene være opmærksomme på den aktuelle tue, men også på, hvilken tue den gør det muligt at hoppe videre videre til. Hop fra tue til tue betyder ikke, at tiltagene (i folkeskolen) er planløse, de har en tydelig retning”. (Folkeskolen nr. 29-33, 2006)

Hvad er planen med folkeskolen, ifølge Jens Rasmussen? Planen er at resultatstyre skolen. Hvilket vil betyde, at politikerne bestemmer rammerne, men indfører også kontrol, nogle vil måske sige evaluering, hvor hvert led bliver stillet til ansvar for deres resultater.

“Politikerne bestemmer rammerne for skolen. Men de vil ikke – og kan heller ikke – længere styre den i detaljer, som man gjorde tidligere. Hvert led i processen skal derfor kunne administrere sig selv, men samtidig stå til ansvar for sine resultater over for de overliggende led” (Folkeskolen nr. 29-33, 2006)

Jens Rasmussen siger videre

“I sidste ende skal hvert led nemlig gøre nøje rede for, hvad eleverne har fået ud af undervisningen, hele vejen tilbage til toppen, og det basale redskab til det er test.” (Folkeskolen nr. 29-33, 2006)

Da politikerne er meget optaget af det målbare bliver de jo nødt til at lave klare faglige mål, men samtidig også forsøge at styre, hvad der skal undervises i. Derfor har de med deres kulturkamp, værdikamp lavet en masse forskellige kanoner. Skal der undervises i disse kanoner i folkeskolen bliver det også nemmere at måle resultaterne af undervisningen. Og det passer jo lige ind i regeringens plan.

Dog er Jens Rasmussen ikke helt tilfreds med ideen omkring test. Han siger, at der ikke er evidens for at test vil føre til et generelt bedre elevresultat, men der er evidens for, at testen vil indsnævre det, eleverne kommer til at beskæftige sig med. Mon så ikke resultatet vil blive, at Danmark i fremtiden vil bestå af mennesker, som ved en masse om det, de er blevet testet i, men ingenting om alt andet. Det ville være meget trist.

Jeg kunne frygte, at resultatet af regeringens plan er en masse ensrettede mennesker, som nærmest tænker ens. Menneskerne bliver selvfølgelig nemmere at styre. Der er jo bare et problem med ensretning, og det er, at på et tidspunkt vender folk ryggen til. Begynder at søge en anden virkelighed, hvilket vil føre til endnu mere splittelse i vores ellers harmoniske samfund.

Jeg tror ikke, at jeg kommer til at kede mig i den danske folkeskole i fremtiden.

Udgivet i Den danske folkeskole | Kommentarer slået fra

Modvind

Hele min fredag har været i modvind. Mit søvnundertryk har i dag, altså fredag, haft en negativ indflydelse på mit humør. Jeg har været godt sur hele dagen. Har flere gange tænkt, at mennesker godt kan rende mig. Jeg har slet ikke kunne ta’ en morsomhed, der blev i hvert fald svaret tilbage i et ret surt tonefald. Det er ikke altid det bedste. Slet ikke når det går ud over en ven, som intet har gjort forkert. Jeg burde snart lære, at jeg ikke skal prøve at kontrollere verden.
modvind1.jpg

Efter en skoledag, hvor vi skulle give 4 klasser en god dag, skulle jeg ned og spille koncert. Jeg spiller trommer i et band, som skulle på spille på en anden skole i Herlev. Det var i forbindelse med et idrætsarrangement. Vi har ikke givet så mange koncerter, så det er altid med lidt nervøsitet. Jeg vidste, at det ville blive en hård opgave, da vi selv skriver tekst og musik. Når publikum ikke kender det de hører, ikke kan synge med, så har de lidt sværere ved at åbne op og lade musikken bevæge deres krop. Vi fik da nogle op af stolen.

Efter at vi havde evalueret vores indsats kunne jeg mærke at min træthed og surhed vendte tilbage. Nu er jeg sur og træt igen.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | En kommentar