Skattelettelser, skattelettelser, skattelettelser. Der har i den senere tid været debat mellem regeringspartier om netop skattelettelser. Debatten er nu dø! Anders Fogh har lukket debatten, da den var upassende. Men hvorfor er en debat om skattelettelser upassende for to partier, som ønsker store skattelettelser?
Ifølge Weekendavisen er debatten upassende fordi Fogh vil lave en servicereform af det offentlige. Det offentlige skal være endnu mere effektivt, hver krone skal udnyttes mest effektivt, og så kan der jo spares jeg ved ikke hvor mange penge. Nej, nej, regeringen kan ikke finde på at spare. De gør tingene mere effektive.
Heldigvis har det danske folk luret regeringen. De, altså folket, har opdaget at regeringens effektiviseringsprogram har givet et dårlige velfærd. Velfærdstilbudene er sikkert blevet flere, men hvis menneskerne, der skal udføre dem, ikke får tiden til at gøre det ordentlig, så bliver det ikke bedre velfærd. Grunden til at skattelettelser derfor ikke skal diskuteres nu er, at Foghs plan om større effektivitet i det offentlige kan lyde som om, at regeringen sparer penge for at give skattelettelser. Og den hopper danskerne nok ikke på. Weekendavisen, nr. 36, skriver det således.
“Frygten hos Venstretoppen er imidlertid, at hvis man samtidig taler skattelettelser, kan det se ud som om, reformen (servicereformen) i virkeligheden handler om at spare nogle penge, som siden kan gå til at lette skatten – og værst af alt: Nogle kunne tro, at pengene ville gå til at lette topskatten. Og den går ikke, for regeringens bekymring lige nu er ikke de kernevælgere, der gerne vil have skattelettelser, men de midtervælgere, der ifølge undersøgelser mener, at velfærden er blevet dårligere under Fogh.”
Det som er det ubehagelige i dette er jo, at regeringen bevidst forsøger at få gennemført skattelettelser, en servicereform, besparelser, men de vil ikke sige det højt. De har et helhedsbilllede, men de giver kun befolkningen små brudstykker af dette billede, hvilket gør det svært for den enkelte at gennemskue regeringens plan. Det lyder ikke til, at Anders Fogh og hans venner helt har glemt bogen om en minimalstat.
I dag kan man videre læse, at KL regner med, at 300 små skoler nok må lukke. Hvordan kan regeringen sige, at det er bedre velfærd. De mennesker som bor i de små byer, hvor skolen måske er omdrejningspunktet, vil da opleve det som en utrolig serviceforringelse, hvis deres skole lukker, og de skal køre børnene flere kilometer for at komme til en ny skole. Så er regeringens plan nok bare at sige, at det er kommunens skyld, men i sidste ende må ansvaret også ramme politikerne i folketinget. Det var vidst et sidespring.
Det som jeg faktisk efterlyser er, at regeringen går ud og melder ud, hvad den vil. At de viser helhedsbilledet i stedet for små brikker. At de siger sandheden om deres plan. De ville nok miste magten, men man ville nok ikke sidde og føle sig ført bag lyset. At de måske går ud og siger, hvad de ligger i ordet velfærd. Jeg er nemlig ikke sikker på, at alle deler den samme opfattelse som regeringen. Så Fogh, du må ud med sproget.
Endnu en gang skal jeg kæmpe med smerter, da mine fødder igen gør ret ondt. Mit største problem er faktisk ikke, at fødderne gør ondt, men at indrømme over for mig selv, at jeg har en kronisk tilstand, der gør at fødderne gør ondt. Jeg kan jo ikke helt tage det seriøst, når det kun gør ondt en gang i mellem. Jeg glemmer det. Men når det gør ondt, som nu, så overvejer jeg nærmest at få skåret fødderne væk, eller spise så mange piller, at jeg ikke kan fremsige mit eget navn. Begge ting er ikke holdbare i længden. Jeg burde nok indstille mig på at spise medicin. Øv, det gider jeg faktisk ikke. Jeg tror nemlig ikke, at det er sundt at spise medicin i længere tid. Spørgsmålet er nok, at jeg må nok hellere gøre op med mig selv, om jeg hellere vil have et liv med smerter eller et uden. Det svar burde jo være nemt, men det er det ikke for mig.