Ordene stopper

Jeg har lidt svært ved at skrive indlæg for tiden. Jeg kan ikke helt finde ting som er interessante at skrive om. Hovedet er tømt. Hvem gider at læse om møder i den faglige klub, som ender i ingenting andet end at kollegaerne får luft for deres frustrationer? Eller om 11. september 2001, som er det emne vi har om i historieundervisningen i 7. klasse? Eller om at fange elevernes opmærksomhed i fag som geografi, historie, biologi? Det er nemlig svært. Eller om tanker om, at de øgede krav i folkeskolen kommer til at betyde, at flere ikke kan opfylde kravene, og at de danske skoleelevers glæde ved at gå i skole er i fare. Tænk, at politikerne vil ødelægge glæden ved at gå i skole. Nu skal det ikke være andet end krav, krav, krav, krav. Hvem gider at læse om det? Eller om at TV2′s chef har været ude for at beklage, at de ikke meldte sex-gale Rudy til politiet, men at TV2 ikke brugte tid på det i deres nyhedsudsendelse i dag kl. 18.00? Hvem gider?

Og hvis vi læser om det, gider vi så at gøre noget ved det? Er det virkelig kun journalisterne, som er ude for at kæmpe en kamp. Men for hvad? Det er jo ikke farlig journalistik at lave et program om sex-gale Rudy. Vi bliver bange, og tænker at Rudy skal skæres i stumper og stykker, men rykker det noget? Hvor forsvandt programmerne hen, som tog fat i samfundsproblemer, hvor politikerne stod tavse og var pinlige, og hvor der bagefter var en folkelig opstand? Hvor er demonstrationerne? Hvor er debatten? Den er nok blevet tavs, som mig.

Dette indlæg blev udgivet i Blah...blah..., Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.