Fødderne

fodder.bmp Endnu en gang skal jeg kæmpe med smerter, da mine fødder igen gør ret ondt. Mit største problem er faktisk ikke, at fødderne gør ondt, men at indrømme over for mig selv, at jeg har en kronisk tilstand, der gør at fødderne gør ondt. Jeg kan jo ikke helt tage det seriøst, når det kun gør ondt en gang i mellem. Jeg glemmer det. Men når det gør ondt, som nu, så overvejer jeg nærmest at få skåret fødderne væk, eller spise så mange piller, at jeg ikke kan fremsige mit eget navn. Begge ting er ikke holdbare i længden. Jeg burde nok indstille mig på at spise medicin. Øv, det gider jeg faktisk ikke. Jeg tror nemlig ikke, at det er sundt at spise medicin i længere tid. Spørgsmålet er nok, at jeg må nok hellere gøre op med mig selv, om jeg hellere vil have et liv med smerter eller et uden. Det svar burde jo være nemt, men det er det ikke for mig.

Dette indlæg blev udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.