Fra frø til træ

Min fader har plantet et frø i hovedet på mig. Et frø som indeholder ideen om en bil. Og i disse dage er frøet ved at vokse. Lige nu er det måske en lille spirende plante, men jeg har på fornemmelsen, at frøet ikke lige pludselig holder op med at vokse. Åh, det er bare så dyrt med en bil. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg virkelig ønsker om frøet skal blive til et træ.

Udgivet i Blah...blah... | Kommentarer slået fra

Den dårlige medarbejder

Hvad stiller man op med kollegaen, som ikke gør sit bedste, som ikke passer sit job, men alligevel klarer frisag? Siger man det til sin ledelse, til personen eller holder man det for sig selv? Men som sædvanligt giver livet ikke nogle lette svar. Der er altid lige et men, som skal overvejes. Med det er sgu’ ikke fedt at se kollegaere, som får den samme fede løn som mig, men ikke yder det samme. Så er det ikke altid lige sjovt at arbejde i det offentlige.

Udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen | 4 kommentarer

Copenhagen Calling

Hey, skal I også til Pearl Jam?

Sådan lød mit spørgsmål til en gruppe på 6 danskere, da vi stod oppe i fjernsynstårnet på Alexandersplatz. Deres svar var lidt overraskende. Nej, de skulle ikke til Pearl Jam, de skulle selv spille. Vil I skrives i døren?

Ja, i døren vil man altid godt skrives. Gutterne forklarende, at de skulle spille på en minifestival på klubben ‘Bastard’ i Plenzlauer Berg. Festivalen hed ‘Copenhagen Calling’ og man led i en stor musikmesse i Berlin under navnet ‘POPKOMM’. Der medvirkede en masse navne fra Danmark, men de skulle desværre spille andre steder i byen.

popkomm.jpgGutterne kom fra bandet ‘Gravy‘. Jeg må indrømme at jeg aldrig havde hørt om dem før, men man takker ikke nej tak til at udvide sin horisont. Vi havde faktisk set en plakat med ‘Copenhagen Calling’ og jeg undrede mig lidt over selskabet PONYREC . Jeg kendte nemlig én som havde startet et pladeselskab i det navn.

Lidt senere på aftenen bevægede vi os mod ‘Bastard’. Vi var lidt nervøse over om vi nu var blevet husket. Det var vi og ind træder vi. Jeg kigger mig lidt rundt. Hov, det var sgu’ da Mads, og der er hans storebror. Hvad fanden laver I her? Storebroren var manden bag PONYREC, og det var ham jeg kendte. Det var lidt morsomt. Og lidt morsomt er det, at man tager til Berlin for at høre alternativ musik fra Danmark. Gravy var nu ok. Jeg kunne godt lide det, men som alle små bands kæmpede de med dårlig lyd.

Udgivet i Musik | Kommentarer slået fra

Berlin part 2

Jeg må hellere i gang med at skrive lidt om Berlin, og hvilket fantastisk sted det er. Dog vil jeg starte et helt andet sted. Nemlig hjemme blandt os danskere. Vi brokker os hele tiden over et eller andet, tingene er aldrig gode nok. Det værste er, at man begynder at tro på, at Danmark er et ganske forfærdeligt sted at leve.

Tag nu sagen omkring DSB og skinnerne. Togene var hele tiden forsinket, og Danmark var det sted hvor tingene bare var værst. Når man tager ud over landets grænser finde man ud af, at det er crap. At togene i Danmark faktisk kører godt sammenlignet med andre lande. Min tog til Berlin foregik med tog. DSB tog sig af turen til Hamborg, DB tog sig af resten. Og det var DB som havde problemer. ICE-toget fra Hamborg stoppede på vej til Berlin, i byen Neustadt, uden at køre videre. Det var ikke noget med at der kom et nyt tog. Nej, nej vi måtte pænt vente på regionaltoget til Berlin. Det kom 75 minutter efter at vores tog var brudt sammen, og nu gik det altså langsomt. Vi var to timer forsinket. Til DB’s forsvar skal det siges, at de gav en taxi ud til stedet, hvor vi skulle bo.

Og det var ikke meget bedre da vi skulle hjem. Igen brød ICE-toget sammen.Ok, det er altså ikke kun Danmark som rammes af problemer med togene. Måske skulle vi slappe lidt af, og tage tingene lidt mere roligt. Selv om det kan være svært, når man hele tiden bliver påvirket af en nation af brokkehoveder.

Udgivet i Blah...blah..., Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Berlin

Det har åbenbart lydt sådan i 3-4 år. Berlin er stedet, hvor tingene sker. Som altid er jeg lidt bagud, og har først opdaget det nu. BERLIN er en super fed by, afslappet og ingen stress. Måske var det fordi jeg ikke havde stress og var meget afslappet. Jeg blev i hvert fald meget afslappet dernede.

Men jeg tog jo til Berlin fordi Pearl Jam spillede dernede. Og hvilken koncert. Det var fantastisk, selv om at der var noget med lyden. Det var også min første Pearl Jam koncert, hvor jeg ikke var i et mærkeligt humør. Det var bare fedt at høre og se dem. Jeg skal nok skrive lidt mere om koncerten, men jeg skal lige synke den og lade den komme ind under huden.

pjberlin1.JPG

Udgivet i Livet, Musik | Kommentarer slået fra