Hey, skal I også til Pearl Jam?
Sådan lød mit spørgsmål til en gruppe på 6 danskere, da vi stod oppe i fjernsynstårnet på Alexandersplatz. Deres svar var lidt overraskende. Nej, de skulle ikke til Pearl Jam, de skulle selv spille. Vil I skrives i døren?
Ja, i døren vil man altid godt skrives. Gutterne forklarende, at de skulle spille på en minifestival på klubben ‘Bastard’ i Plenzlauer Berg. Festivalen hed ‘Copenhagen Calling’ og man led i en stor musikmesse i Berlin under navnet ‘POPKOMM’. Der medvirkede en masse navne fra Danmark, men de skulle desværre spille andre steder i byen.
Gutterne kom fra bandet ‘Gravy‘. Jeg må indrømme at jeg aldrig havde hørt om dem før, men man takker ikke nej tak til at udvide sin horisont. Vi havde faktisk set en plakat med ‘Copenhagen Calling’ og jeg undrede mig lidt over selskabet PONYREC . Jeg kendte nemlig én som havde startet et pladeselskab i det navn.
Lidt senere på aftenen bevægede vi os mod ‘Bastard’. Vi var lidt nervøse over om vi nu var blevet husket. Det var vi og ind træder vi. Jeg kigger mig lidt rundt. Hov, det var sgu’ da Mads, og der er hans storebror. Hvad fanden laver I her? Storebroren var manden bag PONYREC, og det var ham jeg kendte. Det var lidt morsomt. Og lidt morsomt er det, at man tager til Berlin for at høre alternativ musik fra Danmark. Gravy var nu ok. Jeg kunne godt lide det, men som alle små bands kæmpede de med dårlig lyd.
