Mennesker? …er det ikke en ting?

Udgivet den 12. januar 2010 af pegefingeren

Det er sgu’ utroligt, at der nærmest skal lig på bordet før, der sker noget i det sociale system. Der er så lidt handling og alt for meget fokus på pengene. Der må åbenbart være nogle politikere, der glemmer, at de har med mennesker at gøre.

Udgivet i Den danske folkeskole, Politik | Tagget , | Kommentarer slået fra

Tosset!!!

Udgivet den 10. januar 2010 af pegefingeren

Jeg er jo syg efter opmærksomhed, og det går mig ret meget på.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Tagget | Kommentarer slået fra

Den sidste fest

Udgivet den 10. januar 2010 af pegefingeren

Jeg kan huske en ven, der en gang fortalte om, at være tilskuer til sit eget liv. Baggrunden var, at alt drejede sig om børnenes liv, og derfor blev ens eget liv sat lidt i baggrunden.

Bemærkningen dukker op i mit hovedet efter endnu en fest, hvor jeg har følt mig som tilskuer, hvor jeg ikke har følt mig som deltager. Grunden er igen, at jeg ikke drikker alkohol eller indtager andre ting, som kan bedøve min hjerne. Og igen er jeg træt af den følelse, som dukker op i mig, når folk bliver fulde og begynder på deres fest. Ikke fordi, at jeg ikke snakker med folk, men det er bare ikke det samme. Og igen dukker tanken op i mit forpestede sind, at jeg bare skal blive væk fra fester i fremtiden. Så vil den kedelige følelse i hvert fald forsvinde, men en ny vil sikkert opstår. Det er nemlig følelsen af, hvad jeg går glip af.

Det ville sgu’ være rart, hvis jeg kunne slukke min hjerne en gang i mellem og bare være tilstede.

Jeg tror desværre, at jeg i fremtiden må begynde at melde afbud til fester eller gå tidligt hjem, da det ikke er sjovt, som det er lige nu.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Igen…

Udgivet den 4. januar 2010 af pegefingeren

Det var ikke så svært alligevel. Det var faktisk fedt, og jeg skal snart afsted igen.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Tagget , | Kommentarer slået fra

Tegningen

Udgivet den 4. januar 2010 af pegefingeren

Kurt Westergaard blev forleden dag angrebet i sit hjem i Aarhus, og kun en sikret dør reddede ham. Angrebet er stærkt forkasteligt, og det hører ikke til i et samfund, hvor ytringsfriheden er så central. Her udveksler vi holdninger. Desværre er der nogle, som har en ikke så verbal måde at give udtryk for sine holdninger, og det må vi på en eller anden måde forhindre.

Når disse ting sker, så er det vigtigt, at vi holder hovedet koldt og ikke vedtage nogle love, som faktisk fjerner vores frihed. Så kan man faktisk sige, at terroristerne har vundet, da deres modstand mod, hvad vi tror på, har fået os til at fjerne os fra vores grundlæggende værdier. Nogle taler om, at man skal kunne udvises, hvis man støtter en terrororganisation. Hvad så hvis jeg støtter en organisation, som står på EUs terrorliste? Bliver jeg så udvist til Grønland?

Frihed koster! Vi skal værne om vores frihed, men vi må aldrig sætte den over styr, fordi friheden bliver angrebet. Vi skal ikke begrænse friheden, fordi vi bliver truet. Vi skal kæmpe videre for friheden, og ikke begynde at bygge mure. For er vi frie, hvis vi bor bag en mur?

Udgivet i Politik, Tanker fra lænestolen | Tagget , , , | Kommentarer slået fra