Bertel siger…

Man kan altid diskutere om Bertel Haarder er god til at kommunikere. Han er i hvert fald god til at få sine mere eller mindre mærkelige udfald i pressen. Normalt ryster jeg på hovedet af ham, men nu må jeg desværre give ham lidt ret. Jeg kan faktisk huske, at vi snakkede om dette tilbage på seminariet. Det var vel omkring 6 år siden.

- Jeg tror, hele lærerstanden har brug for at tænke lidt over den rangordning. Deres fagforeninger har i mange år skadet deres anseelse ved en udpræget lønmodtageragtig, næsten proletarisk måde at argumentere på, siger undervisningsministeren.

Lærerne skal profilere sig selv som eksperter og fagfolk og blive bedre til at tale om alt det gode, de kan i stedet for at overdrive problemerne og derved sætte fokus på det, de ikke kan, siger Bertel Haarder.

Jeg vil give Bertel ret i, at lærergruppen skal blive meget bedre til at sige, at vi er eksperter og fagfolk. At vi skal blive bedre til at gå i pressen med vores faglige profil, i stedet for at være alt for fokuseret på penge. Det sjove er lidt, at Bertel ikke ville lytte til lærerne, da vi udtalte os som eksperter i forbindelse med kampen om den nye folkeskolelov. Bertel mener nok kun, at vi skal udtale os som eksperter og fagfolk overfor forældrene. Og hvorfor siger Bertel det nu?

Kunne det skyldes, at der snart er overenskomstforhandlinger og presset på lønnen ikke skal blive for stort. Bertel vil nok ikke give mere løn. Problemet er selvfølgelig, at hvis lærerne går ud og profilerer sig på deres professionalitet, vil deres status i landet stige, og derfor ville lønnen nok også stige. En ekspert skal jo tjene kassen, ikke?

Men tilbage til at jeg vil give Bertel lidt ret. Tilbage på seminariet, mellem 1998 – 2002, havde vi en debat om emnet. Hvordan skulle lærernes status stige? Allerede på det tidspunkt mente Lars-Henrik Schmidt, rektor for DPU, at lærerne skulle fortælle om deres faglighed i stedet for at snakke penge hele tiden. Lars-Henrik Schmidt mente, at den øgede faglighed også ville give mere i lønposen i sidste ende. Status og løn hænger jo lidt sammen.

Jeg kan stadig huske debatten fordi jeg mente, at Lars-Henrik Schmidt havde ret. At læreren netop skal ud over slå endnu mere på vores faglighed og professionalitet. Men der skal også være nogen som vil lytte, ikke Bertel?

Udgivet i Den danske folkeskole | Kommentarer slået fra

Billeder

Jeg har endelig fået lagt lidt billeder ind fra min tur til Berlin. De ligger i en ret rodet rækkefølge. Der er ligeledes lidt billeder fra Pearl Jam-koncerten. Klik på billedet for at komme til andre billeder.

berlin7.jpg

Udgivet i Pegefingeren | Kommentarer slået fra

Amager part 2 eller The End

Oprydningen på Amager skal til at starte. Jeg gider ikke, men har desværre ikke noget valg, da jeg ikke gider stå op kl. 5 i morgen tidlig og gøre det. I morgen kommer husejeren og familie hjem, og jeg kan vende tilbage til nordvest i en periode. Skal snart herud igen.

Der er ellers sket en masse under dette ophold på Amager. Det er alt sammen negativt, så jeg ved ikke helt hvor fedt Amager er. Der har været forsøg på indbrud i huset, jeg har fået fuck-fingeren to gange i trafikken, altså her på Amager, katten har slået to fugle og en mus ihjel, vaskemaskinen har drillet, ca. 10 milliarder af de ulækre og store edderkopper og trafikken til arbejdet har været mindre god. Så er det svært at holde af Amager.

Men vejret har selvfølgelig været godt, og det har været fedt at sidde ude og nyde. Det er selvfølgelig en del plusser i regnskabet. Og stilheden om aftenen. Det er jo også super. Måske er Amager ikke så slemt, når det kommer til stykket.

Udgivet i Blah...blah..., Livet | Kommentarer slået fra

Lørdagsarbejde

Sommetider lyder ting godt, men når man står foran dem, er de pludselig ikke så tiltalende.

Udgivet i Blah...blah..., Livet | Kommentarer slået fra

Konflikt

Jeg har vel allerede skrevet omkring 10.000 indlæg om emnet. Det handler om mine kære skolebørn og mig. Jeg er nemlig ekstrem dårlig til at håndtere problemer i mellem mine elever. Jeg snakker selvfølgelig med dem, prøver at gøre alle glade igen, og det er faktisk ikke det, som er problemet. Problemet er mine tanker bag efter. Mine tanker kører rundt for at løse konflikten, og gjorde jeg nu det rigtige? Blev eleven presset for meget? Var det tårer, der var ved at komme i øjenkrogen? Fører jeg eleverne ud i en situation i de endnu ikke helt kan magte? Der er mange overvejelser. Det er ikke altid let, at arbejde med mennesker.

Det handler jo om, at jeg gerne vil gøre det rigtige. Jeg vil gerne løse konflikten så alle kan komme videre. Det handler ikke om, at personerne skal elske hinanden, men om at de kan være i det samme rum i mange år uden, at det kommer til de voldsomme konflikter. Og faktisk burde det slet ikke handle om mig, men om mine elever. Det er dem, som kan løse konflikterne. Jeg kan tvinge nogle løsninger i gennem uden, at det løser noget. Og hvor godt er det?

Det bedste ville nok være at tvinge min hjerne til at tænke på noget andet.

Udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen | 2 kommentarer