Det er utroligt, hvordan medierne pumper et lille blæsevejr op til det helt store. Hvorfor skal det lyde som om en kæmpe orkan rammer landet hver gang det blæser lidt? Jeg måtte grine lidt i morges, da jeg så Nyhederne. De havde nærmest reportere alle steder, men der var desværre ikke den store begivenhed at fortælle om. At en bro er lukket er vel ikke den store nyhed? Slap nu af med at jagte de nyheder. Det ender med at I selv skaber dem.
Forleden kunne man læse om en kommende retssag om mobning på en privat skole i Taastrup. Det kan undrer mig, at sagen er kommet derud. Hvad mon er gået galt?
Mobning er et stort problem i skolerne i dag. Heldigvis bliver der gjort meget for at stoppe mobningen. Desværre er ordet blevet lidt udvandet, da man nærmest bruge ordet mobning om et drilleri i et enkelt frikvarter. Det er ikke mobning. Mobning foregår over lang tid, hvor en elev bliver udsat for drillerier og lignende af en elev eller en gruppe af elever. Der findes forskellige definitioner på, hvad mobning er.
For mig er kodeordet mod mobning kommunikation. At eleverne er trygge ved deres lærer, så de kommer og siger, hvis der er noget galt. Derefter har læreren en pligt til at gøre noget. Som lærer skal man selvfølgelig vurdere sagen, og hvis det er nødvendigt, så skal man handle. Det er handlingen, som kan være svær. For hvad gør man ved en elev, som bare har sagt grimme ord til en anden i et frikvarter? Og det er netop denne handling, som gør at mobning muligvis kan stoppes før det går helt galt. Hvis man ikke handler, så opstår problemerne.
Der er mange lærere som gør et kæmpe job i mod mobning, men hvor det er ledelsen på den enkelte skole, som ikke handler. Det er klart det værste. Læreren har begrænsede muligheder i en klassen, mens ledelsen har den virkelige kompetence til at gøre noget. Og er ledelsen svag, så kan mobningen virkelig blive et kæmpe problem. Og det kunne da lyde som om, at ledelsen på den omtalte privatskole ikke har været så handlingsstærk.
Nu kender jeg kun til den omtalte sag i overskrifter. Jeg har kun hørt den fra en side. Men det handler om kommunikation, og det kan jo også tænkes, at forældrene i denne sag har haft svært ved at lytte til skolen. Det er måske forståeligt, når de gerne vil have mobningen stoppet. Desværre kan man ikke lave det om fra den ene dag til den anden. Jeg mener, at man skal passe på med bare at give skolen skylden. Mange gange kan barnet og forældrene ligeledes være med til at gøre problemet større.
Dog er en ting sikkert. Mobning skal stoppes, vi skal behandle hinanden med respekt og tale ordentligt til hinanden. Det gælder alle, børn og voksne.
Jeg læser og hører tit om mennesker som er trætte af deres arbejde, har stress og brokker sig over arbejdslivet. Sådan kan jeg selvfølgelig også have det. Men det er meget rart at blive ramt af tanken om, at det er en fantastisk klasse jeg har og et godt job. At eleverne er rare og arbejdssomme. Det er ikke fordi jeg skal male et rosenrødt billede af min klasse, som verdens bedste, men det fedt at blive ramt af den tanke. Det påvirker selvfølgelig min lyst til at stå op, når vækkeuret ringer. Jeg håber, at jeg kan bevare den glæde i mange år endnu.
Ikke fordi at der ikke er udfordringer i skolen. Der er mange, rigtige mange. Og mange kører ned på dem, det skal der ikke herske tvivl om. Men indtil videre holder jeg fanen højt.
Det har været lidt af en øv-dag. Det hele startede med, at jeg tog den forkerte kamp med en elev. Og siden er meget blevet tolket lidt øv-agtigt. Resten af dagen har været lidt øv!
Jeg tror, at jeg har gjort nogle fugle meget sure. Det hænger nok sammen med dengang, hvor jeg skulle snyde en and, men det gik galt og den spiste kinesersnor. Jeg har stadig dårlig samvittighed. Jeg tror faktisk, at fuglene er ligeglade med min dårlige samvittighed. De vil gøre det af med mig.
Jeg tror faktisk, at de har en verdensforsamling af fugle, fuglenes FN, hvor de mødes og diskuterer forskellige emner. Jeg er overbevist om, at i fuglenes sikkerhedsråd er der blevet lavet en resolution om at gøre mit liv til et levende helvede.
Først sendte de en skovsneppe, da jeg passede hus på Amager. Det var kun efter en lang og hård kamp jeg klarede den. Skovsneppen påførte mig mange og dybe sår med sit sylespidse killernæb. Ja, det var faktisk et mirakel, at jeg slap ud i live. Alvorligt såret hentede jeg hjælp, men desværre slap skovsneppen væk. Den er siden hen set i området på Amager, på udkig efter mig.
Da jeg for nyligt passede huset på Amager sendte de igen fugle efter mig. Heldigvis reddede katten Djohn mig. Den dræbte to ørne forklædt som rødkælke. De var sendt for at dræbe mig. Jeg er Djohn evig taknemmelig.
Heldigvis ved fuglene ikke, hvor jeg bor, men de har desværre fundet frem til min arbejdsplads. Nu har der flere gange været fugle i mit klasselokale. Det værste er altså, at fuglenes FN sender dræberfugle forklædt som bittesmå fugle, som alle, undtagen mig, ville synes var søde. Heldigvis har mine elever og et par pedeller reddet mit liv. De tog kampen op før jeg ankom. Heldigvis uden tab af menneskeliv.
Heldigvis kan fugle ikke klokken, og jeg tror at det har reddet mit liv endnu flere gange. Hvis de kunne klokken ville de jo vide, hvornår de skulle angribe. Det er mit held. De er altid kommet for tidligt, og lidt af overraskelsesangrebet går af når jeg hurtigt opdager et par fugle, der flyver over hovedet på mig.
Det værste er bare, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal blive gode venner med fuglene. De vil mig åbenbart bare ondt.
Eller måske skulle jeg gøre noget ved min fugleangst.
follow: RSS
