Jeg læser og hører tit om mennesker som er trætte af deres arbejde, har stress og brokker sig over arbejdslivet. Sådan kan jeg selvfølgelig også have det. Men det er meget rart at blive ramt af tanken om, at det er en fantastisk klasse jeg har og et godt job. At eleverne er rare og arbejdssomme. Det er ikke fordi jeg skal male et rosenrødt billede af min klasse, som verdens bedste, men det fedt at blive ramt af den tanke. Det påvirker selvfølgelig min lyst til at stå op, når vækkeuret ringer. Jeg håber, at jeg kan bevare den glæde i mange år endnu.
Ikke fordi at der ikke er udfordringer i skolen. Der er mange, rigtige mange. Og mange kører ned på dem, det skal der ikke herske tvivl om. Men indtil videre holder jeg fanen højt.
