Jeg tror, at jeg har gjort nogle fugle meget sure. Det hænger nok sammen med dengang, hvor jeg skulle snyde en and, men det gik galt og den spiste kinesersnor. Jeg har stadig dårlig samvittighed. Jeg tror faktisk, at fuglene er ligeglade med min dårlige samvittighed. De vil gøre det af med mig.
Jeg tror faktisk, at de har en verdensforsamling af fugle, fuglenes FN, hvor de mødes og diskuterer forskellige emner. Jeg er overbevist om, at i fuglenes sikkerhedsråd er der blevet lavet en resolution om at gøre mit liv til et levende helvede.
Først sendte de en skovsneppe, da jeg passede hus på Amager. Det var kun efter en lang og hård kamp jeg klarede den. Skovsneppen påførte mig mange og dybe sår med sit sylespidse killernæb. Ja, det var faktisk et mirakel, at jeg slap ud i live. Alvorligt såret hentede jeg hjælp, men desværre slap skovsneppen væk. Den er siden hen set i området på Amager, på udkig efter mig.
Da jeg for nyligt passede huset på Amager sendte de igen fugle efter mig. Heldigvis reddede katten Djohn mig. Den dræbte to ørne forklædt som rødkælke. De var sendt for at dræbe mig. Jeg er Djohn evig taknemmelig.
Heldigvis ved fuglene ikke, hvor jeg bor, men de har desværre fundet frem til min arbejdsplads. Nu har der flere gange været fugle i mit klasselokale. Det værste er altså, at fuglenes FN sender dræberfugle forklædt som bittesmå fugle, som alle, undtagen mig, ville synes var søde. Heldigvis har mine elever og et par pedeller reddet mit liv. De tog kampen op før jeg ankom. Heldigvis uden tab af menneskeliv.
Heldigvis kan fugle ikke klokken, og jeg tror at det har reddet mit liv endnu flere gange. Hvis de kunne klokken ville de jo vide, hvornår de skulle angribe. Det er mit held. De er altid kommet for tidligt, og lidt af overraskelsesangrebet går af når jeg hurtigt opdager et par fugle, der flyver over hovedet på mig.
Det værste er bare, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal blive gode venner med fuglene. De vil mig åbenbart bare ondt.
Eller måske skulle jeg gøre noget ved min fugleangst.
