Jeg kan høre politiets helikoptere som hænger over byen, eller nærmere den demonstration som er på vej mod Nørrebroparken lige nu. Mon det ikke bliver opstarten på endnu en urolig nat på Nørrebro og Christianshavn? Jeg håber det virkelig ikke. Vold har aldrig løst noget. Det er dialog der er vejen.
Der er sikkert mange indlæg i forskellige blogs om kampene i København. Jeg har ikke lyst til at skrive om det, jeg har ikke lyst til at vise billeder fra ballade. Ja, faktisk ønsker jeg slet ikke balladen. Det som jo er interessant i denne sag er, hvilken ungdomspolitik man ønsker i København? Det handler ikke sig meget om Ungdomshusets placering, men derimod om kommunen overhovedet vil have ét? Eller ønsker København en by, hvor de unge er ensrettede og bliver til gode skatteborgere? Eller ønsker min by, en by som indeholder alle slags ligefra fattige, ballademagere, rige, rockere, smarte, dumme, kloge, popdrenge, Nik & Jay, autonome, homoseksuelle, gamle, narkomaner, flippere osv. En by som byder alle velkommen.
Det kunne være fedt, hvis vi fik en by, som netop gjorde dette, og var villig til at gøre noget for det. At byen hjalp de forskellige subkulturer med at udvikle sig. Og nej, det behøver ikke at koste kommunen penge. Hvis en gruppe ældre medborgere gerne ville have et mødested for ældre, så skulle kommunen da hjælpe med det. Det skulle den ligeledes, hvis det var unge som kom med et ønske. Krav skal man ikke stille, det kommer det intet ud af.
Jeg vil da gerne bo i en by, hvor der netop var plads til alle subkulturer. Jeg er selv opvokset i en lille by, hvor det anderledes var noget skidt. Derfor ville jeg gerne have en by som bød det anderledes velkommen.
Så i stedet for at diskutere Ungdomshuset så skulle vi i stedet snakke om, hvilken by vi ønsker at København skal være.
Og lad nu være med at slås. Det kommer man ikke langt med.
