Sæt en masse mennesker ind i et lille hus, gør vejret dårligt, så det at gå ud ikke er en god idé, og vi mennesker begynder at vise sider som ikke altid er lige rare. Sådan er det måske når vi sætter mange mennesker ind på for lidt plads?
Hvorfor er det at mennesket har et behov for at vise sig, gøre sig bedre end andre, pege fingre af andre og i det hele taget medvirke til en dårlig stemning? Jeg kan ikke forstå det. Jeg kan ikke forstå, hvad dette menneske opnår. Magt – det er det nok, men det er ubehageligt at se på.
Jeg fatter heller ikke helt det der med hvad de mennesker opnår. Oplever det sgu snart hver anden dag. Endnu værre er medløberne, hvorfor siger de dog ikke fra over for dem der hele tiden skal pege fingre?? det burde jo være dem der har ondt i røven der skal fryses ude, hvorfor det ikke sker, det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv. Måske er det fordi de ikke lærer noget af deres fejl! og det mener jeg der er nogen der ikke gør, og ja, så er det jo lettere at give personen magt. Noget jeg decideret har lagt mærke til hos personen med magten, det er at de har lidt mangel på det at sætte sig i andres sted.
Det har en kæmpemæssig effekt på omgivelserne. F.eks. havde vi en på arbejdet der flyttede på vores skift, og allerede før hun startede begyndte nogen få at stille sig negativt overfor det, hvilket ligesom gav pigen en minimal chance for at føle sig inde i varmen. Synderne fik deres gevinst: pigen fandt et andet job efter nogen uger, nærmest presset ud, for alt hvad hun gjorde blev set som negativt.. Selv når der blev sagt noget med et smil.. Men de fleste folk ville bare ikke opfatte det på den måde det var ment! Og jeg er helt sikker på at det var pga. af den negative stemning var spredt ud på forhånd, og ikke decideret af pigens handlinger. Før, under og efter hendes skift til vores hold, var der nærmest ikke andet end kørende bagtaleri! Og så fik nogen vel deres klamme lyster tilfredsstillet.
Så et godt og kort indlæg du havde lavet
synes det er en god diskussion værd.