Kampen om religion

Naser Khader er i dag kommet med bemærkninger om kristendomsfaget i folkeskolen. Han puster til en debat, som har kørt længe på seminarierne. Den kørte der i hvert fald, da jeg læste til lærer, og havde linjefaget kristendom. Debatten går ud på om faget skal hedde kristendom eller religion, og hvad det skal indeholde. Kristendom skulle enten være et livstydningsfag, hvor man brugte religionerne til at give svar på livets store spørgsmål, eller religion skulle være et orienteringsfag, som historie, hvor man fandt fakta om de enkelte religioner.

Tydningsfaget kan meget hurtigt komme til at minde om forkyndelse, mens religion som orienteringsfag meget hurtigt bliver kedeligt for elever, og noget de ikke kan relatere til.

Debatten handlede mest, hvad faget skulle indeholde, men navnet på faget var da vigtigt. Navnet ‘religion’ ligestillede alle religioner, hvor ‘kristendom’ var et udtryk for den værdi som kristendommen har haft for Danmark.

Jeg er nok mest til, at faget skal forsøge at give svar på livets store spørgsmål. Religion skal ikke kun blive kold fakta, men må gerne indeholde følelser. Navnet på faget burde nok være ‘religion’ for at ligestillede religionerne. Det er også et udtryk for, at vi lever i et land, hvor der efterhånden er mange forskellige religioner.

530562_cemetery.jpg

Udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Henrik Nøbbe

bilde.jpg

Kom til at tænke på familien til den afdøde soldat forleden. Henrik Nøbbe hed han. Han ofrede sig for en sag, som flertallet i Danmark mener er håbløs. Uden at kende ham tog han vel til Irak for at gøre en forskel. Måske fordi han gerne skabe et demokrati dernede.

Mine tanker gik overhovedet ikke på soldatens formål, men på hvordan familien reagerede på de kommentarer alle politikerne kom med. Hvordan de oplevede Foghs ord om den største sorg og alle de andre bemærkninger. Jeg så kommentarerne i tv, og oplevede dem kolde, som standardbemærkninger, blottet for følelser. Måske er det mig den er gal med.

Hvis jeg havde været i familie med Henrik Nøbbe, var jeg sgu’ blevet sur. Selvfølgelig kan forsvarsministeren havde bragt en personlig hilsen til familien, som har været fuld af medfølelse. Det ved jeg intet om. Jeg oplevede politikernes kommentarer som ord de lige fandt frem i den situation, og at de faktisk var lidt ligeglade med Henrik Nøbbe. De har sgu’ bare at vise ægte medfølelse, når de har sendt de danske jens’er til Irak.

Udgivet i Livet | 31 kommentarer

Kæmp for alt du har kært

Så blev der igen kastet med sten og brændt biler. Metoden er sgu’ dum. Jeg blev alligevel lidt irritereret, da jeg hørte Flemming Steen Munch udtaler, at disse mennesker som smed med sten overhovedet ingen respekt for almindelige mennesker og deres værdier. Det har de nok ikke, men hvordan ville de almindelige mennesker ikke reagere, hvis man ødelagde det de havde kært. Så ville de også kaste med sten.

Det handler jo om syn på livet. Kan vi som samfund ikke acceptere flere syn på livet? Folk fra ‘Staden’ føler sig jo presset fordi de oplever, at deres version af livet er ved at blive ødelagt. De frygter, at deres fristed er ved at blive til en stille villavej, hvor folk gemmer sig bag deres høje hække og tænker på merværdien af deres ejendom.

Ville du ikke kæmpe for din version af livet?

staden1.jpg

Udgivet i Livet, Politik | Kommentarer slået fra

Laveste niveau

Hvem er det som er en forsmåede politiker, Pia? Du viser i hvert fald ikke mange tegn på storhed, når du skal hive debatten ned på et personligt niveau. Det viser jo bare, at der intet stort er over dig. Når det kommer til stykket er du nok den forsmåede politiker.

Når folk handler sådan er det som regel fordi de er pressede. Du er begyndt at frygte din politiske fremtid. Det synes jeg er godt. Ikke fordi jeg vil stemme på Ny Alliance, men jeg støtter deres ide om, at DF skal fratages politisk indflydelse.

Udgivet i Politik | Kommentarer slået fra

At leve livet

Et sted i Jylland sidder der en familie i dyb sorg. Sønnen er blevet dræbt, da han togsurfede. Det er trist.

Jeg er ked af det, men det er sgu’ ikke særligt klogt at sætte sig på et tog under kørslen. Hvad mon knægten tænkte på? At det var den eneste måde han kunne føle livet på? Måske, det har man hørt om før. At livet vi lever er så beskyttet, at vi ikke kan mærke, at vi lever, og derfor bliver nødt til at lave vilde ting, hvor livet er nærværende.

Det er en trist historie.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra