Flickr

Jeg er begyndt at bruge alt for meget tid på Flickr, men det er nu meget sjovt. Det fede er, at samfundet på Flickr får mig ud ad døren, ud for at tage billede, presser mig til at finde på nye ting. Det er sgu’ da fedt, når jeg nu godt kan lide at tage billeder. Nu må jeg bare håbe, at jeg bliver en bedre fotograf.

Udgivet i Foto | En kommentar

Hvorfor på min mur?

Jeg sad og så tv i går, da jeg hørte lyden af en spraydåse. Da jeg havde identificeret lyden hører jeg stemmer der spørger om det ikke er det fedeste han har lavet. Kammeraten der svarede lød ikke særlig overbevisende, men han sagde da at det var det bedste han havde lavet. Jeg vidste nu, hvad der skete. Åh nej, graffitien har slået til på min husmur.

20070922-dsc04227.jpg

Inden jeg havde set kunstværket på min mur håbede jeg da, at det ville være pænt, men senere gik det op for mig at denne graffiti-maler var den rene amatør. Jeg kan fx ikke tyde, hvad han har skrevet – hvis det altså ikke er en tegning.

Jeg har nu ikke noget mod graffitien, på mange områder er det kunst, men hvorfor er det, at man skal ødelægge ting, for at nogle skal se på nogle sorte streg på en husmur i Nordvest? Selv de bedste graffiti-malere ville jo blive pissesure, hvis der var nogle, som havde skrevet på deres mur. Og når de nu skal lave graffiti kan de så ikke lave noget der er pænt. Jeg tænker farver.

Kan der mon stå ‘Flowers’? Hvis der gør det, viser det jo også, at det er en blød mand, der har skrevet på væggen. Der er sgu’ da ikke mange old school-hip hoppere med respekt for sig selv, der ville kalde sig ‘Flowers’. Men det er måske hip-hoppens svar på tyren Ferdinand?

Udgivet i Kultur, Livet, Tanker fra lænestolen | 2 kommentarer

Fravær af smerte

Man søger vel hele tiden forklaringer på, hvorfor tingene er som de nu er. Jeg tænker i hvert fald tit over mine relationer, og en af årsgerne til, at jeg ikke involverer mig 100% i nogle relationer er nok smerten ved at miste. Ved ikke at involvere mig kan jeg hurtigt komme videre, smerten ved tabet rammer mig ikke, og livet fortsætter som intet var hændt. Sådan ville jeg gerne ønske det var, særligt i de situationer, hvor jeg bliver mindet om, at jeg faktisk har følelser for andre mennesker.

20070922-dsc01715.jpg

Udgivet i Livet | 3 kommentarer

Bare en mærkelig dag

I dag var der gode muligheder for en god dag, men den har bare været lidt mærkelig. Hvorfor kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om. Måske var det den alvorlige samtale med min elev, som har et attitude problem. Jeg har nok lidt ondt af ham, og alligevel ikke. Måske er det fordi jeg skal på arbejde i morgen – pædagogisk lørdag. Måske er det en kollega, som går mig lidt på nerverne. Måske er det mine elevers nærgående spørgsmål.

Jeg ved det faktisk ikke, men jeg har lyst til at skrive en masse, men jeg ved ikke helt, hvad der vil ud. Måske er det alt.

Og hvorfor kan det ikke regne, når jeg skal tage et billede af ‘Regn’? Det går mig også på. Det er bare en mærkelig dag.

Udgivet i Blah...blah..., Foto, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Næstved

Verden er ikke altid retfærdig, og sommetider efterlader den mennesker i en situation, hvor ingen forklaringer hjælper. Kun vreden står tilbage. I disse dage sender jeg mine tanker til de mennesker med et håb om, at vreden og sorgen ikke æder dem op indefra.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra