Pegefingeren

Jeg sad og så tv i går, da jeg hørte lyden af en spraydåse. Da jeg havde identificeret lyden hører jeg stemmer der spørger om det ikke er det fedeste han har lavet. Kammeraten der svarede lød ikke særlig overbevisende, men han sagde da at det var det bedste han havde lavet. Jeg vidste nu, hvad der skete. Åh nej, graffitien har slået til på min husmur.

Inden jeg havde set kunstværket på min mur håbede jeg da, at det ville være pænt, men senere gik det op for mig at denne graffiti-maler var den rene amatør. Jeg kan fx ikke tyde, hvad han har skrevet – hvis det altså ikke er en tegning.

Jeg har nu ikke noget mod graffitien, på mange områder er det kunst, men hvorfor er det, at man skal ødelægge ting, for at nogle skal se på nogle sorte streg på en husmur i Nordvest? Selv de bedste graffiti-malere ville jo blive pissesure, hvis der var nogle, som havde skrevet på deres mur. Og når de nu skal lave graffiti kan de så ikke lave noget der er pænt. Jeg tænker farver.

Kan der mon stå ‘Flowers’? Hvis der gør det, viser det jo også, at det er en blød mand, der har skrevet på væggen. Der er sgu’ da ikke mange old school-hip hoppere med respekt for sig selv, der ville kalde sig ‘Flowers’. Men det er måske hip-hoppens svar på tyren Ferdinand?