Hvad staten burde gøre!

Jeg har i dag kunne læse, at grunden på Jagtvej 69 er sat til salg. Hvordan kan Faderhuset overhovedet finde på det nu? De burde ha’ gjort det for lang tid siden. Hvis det alligevel bare handlede om profit, hvorfor gjorde de det ikke før den 1. marts. Prøv lige at tænke på, hvad der kunne være undgået? Politiet, Staten, beboere på Nørrebro burde sende dem regningen, så de intet fik ud af de millioner, de muligvis kommer til at tjene.

Er Faderhuset virkelig en kristen sekt? Det skulle man ikke tro. Der er i hvert fald ikke meget moralsk over de handlinger de har gjort. Jeg tænker ligeledes om det var et rent politisk træk. At nu kunne Faderhuset får ryddet den bule, så alle de unge som var i ledtog med Satan, kunne komme til dem. Huset er væk, de unge er rodløse og sure. Og skatteyderne er dem som betaler.

Huset tilhørte selvfølgelig Faderhuset, men hvorfor handlede de ikke moralsk rigtigt i februar og solgte huset?

ungdomshuset_rives__176337i.jpg

Udgivet i Politik, Tanker fra lænestolen | En kommentar

Hvordan gør man det?

I dag er det åbenbart ‘tal som en pirat-dag’, det var jeg ikke lige klar over, men hvordan taler man lige pirat-sprog på dansk?

Det er som om, at man kun kan tale pirat-sprog på engelsk. Se mere her.

logo2.gif

Udgivet i Livet, Pegefingeren, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Mærkeligt

Jeg finder det lidt mistænkeligt, at PET giver sit vidne i Vollsmose-terrorsagen 54.000 kr. i løn. Hvorfor ønsker vidnet så sagen frem – for hans egen skyld og de gode penge eller fordi han vil passe på den uskyldige borger? 

Nu er det ikke meget som jeg har fulgt med i sagen, men vidnet virker mere og mere mistænkeligt. Det ville være lidt presset, hvis han virkelig var politiagent.  

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Stop

Fik et interessant spørgsmål i dag. Hvornår er det på tide at holde op?

Er det en følelse, der siger stop, eller er det når udviklingen, i det man laver stopper? Hmm, jeg tænker videre. Mon jeg kan stoppe? 

Udgivet i Blah...blah..., Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Debatten er død – længe leve kniven

Når jeg sidder og læser nyhederne, så bliver jeg sgu’ lidt chokeret for tiden. Alle stikker nærmest med kniv – debatten er ophørt. Senest kan man læse om en 14-årig dreng som er blevet sigtet for drabsforsøg på en 42-årig mand.  Spørgsmålet er hvorfor? Mon der findes et svar. Det gør der næppe, men så må vi sgu’ da håbe, at der nogle gode forklaringer.

Enten er jeg ved at blive gamle og konservativ, men jeg undrer mig virkelig over antallet af knivstikkerier. Det er jo helt vildt.

Det som kan undre mig er, at debatten er ophørt. Der er kun sort/hvid tilbage. Sådan virker det i hvert fald. Hvorfor skal det være sådan. Alle er meget gode til at diskutere, men de er måske ikke så gode til at argumentere og tage imod. En anden årsag er selvfølgelig, at det er en særlig samfundsklasse, der stikker med kniv. Skal knivstikkerierne stoppe skal man sætte ind for denne samfundsklasse.

Jeg ved sgu’ ikke hvad løsningen er, men det ville være rart, hvis menneskerne i Danmark holdt op med at stikke hinanden med kniv.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra