Forleden underviste jeg nogle kommende lærerstuderende, og jeg fik et spørgsmål som jeg har tænkt lidt over siden. Hvorfor var jeg lærer, hvad gjorde at jeg var glad for jobbet? Jeg er glad for jobbet, og jeg vil gerne give noget tilbage. Spørgsmålet som derefter dukkede op i mig handlede om, hvad jeg skulle sige til de studerende, så de så frem til lærerjobbet med lidt større ro end de gør nu. Det er helt klart ansvaret som de er nervøse for. De studerende jeg underviste ville gerne ud i jobbet, men der er stadig mange faktorer som de var lidt usikre på.
Det handler om alt det, som de ikke lærer på seminariet. Hvordan indstiller man et barn til psykolog, hvem henvender man sig til, når barnet ikke kan læse, når der er problemer i familien, hvordan planlægge man lige et forældremøde osv. Det er sgu’ svært, da alle disse ting ikke står i en bog, og fordi det er meget forskelligt fra kommune til kommune.
Jeg må tænkte lidt videre, så disse studerende vender tilbage til folkeskolen efter seminariet med en masse energi. Eleverne har brug for det.
