Hvad skal jeg sige?

Forleden underviste jeg nogle kommende lærerstuderende, og jeg fik et spørgsmål som jeg har tænkt lidt over siden. Hvorfor var jeg lærer, hvad gjorde at jeg var glad for jobbet? Jeg er glad for jobbet, og jeg vil gerne give noget tilbage. Spørgsmålet som derefter dukkede op i mig handlede om, hvad jeg skulle sige til de studerende, så de så frem til lærerjobbet med lidt større ro end de gør nu. Det er helt klart ansvaret som de er nervøse for. De studerende jeg underviste ville gerne ud i jobbet, men der er stadig mange faktorer som de var lidt usikre på.

Det handler om alt det, som de ikke lærer på seminariet. Hvordan indstiller man et barn til psykolog, hvem henvender man sig til, når barnet ikke kan læse, når der er problemer i familien, hvordan planlægge man lige et forældremøde osv. Det er sgu’ svært, da alle disse ting ikke står i en bog, og fordi det er meget forskelligt fra kommune til kommune.

Jeg må tænkte lidt videre, så disse studerende vender tilbage til folkeskolen efter seminariet med en masse energi. Eleverne har brug for det.

Udgivet i Den danske folkeskole | En kommentar

Arbejdsro

Jeg ved sgu’ ikke om jeg synes om det er et godt træk, at Socialdemokraterne har trukket folkeskoleforliget tilbage. Så starter diskussionen om folkeskolen igen. Det ville jo være bedst med arbejdsro, så vi kunne få tingene til at fungere i folkeskolen. Lad de nationale test blive et diagnosticerende redskab til læreren i stedet, og ikke bare en hovedløs test.

En god folkeskole kræver arbejdsro, så de ideer som politikere og lærere kommer med kan blive testet igennem. Det kunne jo være, at tingene faktisk fungerede og skabte en endnu bedre folkeskole.

Og jeg ved sgu’ ikke, hvor troværdigt Socialdemokraterne fremstår. Man må kunne regne med, at et parti holder sig til de forlig, som de har indgået. Men i dag gider jeg ikke denne valgkamp. Jeg vil bare have lidt arbejdsro.

Udgivet i Den danske folkeskole, Valg 07 | 2 kommentarer

Desværre

Tiden er blevet mørkere, jeg har travlt. Det betyder desværre, at jeg ikke kommer så meget ud for at fotografere. Det går mig lidt på, at jeg kun tager billeder af mig selv i disse dage. Nu håber jeg, at jeg kan komme lidt ud i weekenden.

Udgivet i Foto | Kommentarer slået fra

Smerter

Jeg hader min gigt! Det gør ret meget ondt!

Gimme more 6/52

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

Livet

Hvor er livet dog fuld af udfordringer, både negative og positive. Jeg har i dag hørt historier som helt klart er udfordrende. Hvordan ville man forholde sig til, at der var ingen at fejre jul med? Og at stå tilbage med to tvillinger på 4 år fordi moderen på 35 år har taget sit eget liv? Sommetider kan jeg ikke forstå, hvordan man kommer videre. Men det gør de fleste heldigvis.

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra