Løkke siger…

Løkke siger, at vi skal spare 24 milliarder. Jeg har et forslag, hvor de kunne spare mange penge. De skulle bare fjerne bidragene fra staten til privatskolerne. Og lade privatskolerne være private. Det ville sikkert være ret upopulært, men jeg er sikker på, at jeg ville få flere kunder i butikken.

Udgivet i Den danske folkeskole, Politik | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Så forsvandt de gode…

Regeringen har offentliggjort en vældig spareplan, som kommer til at ramme bredt i Danmark. Hvis pengene skal hentes, så må vi selvfølgelig alle give en del tilbage til kassen. Diskussionen om, hvor der skal skæres er så en helt anden.

Nedskæringerne rammer bredt, men på mit område rammer det særligt hårdt ned i et område, hvilket får ret vidtrækkende konsekvenser. Området som kommunerne skærer ned i er specialundervisningen. Det har den betydning, at den almindelige folkeskole skal rumme flere børn med alvorlige problemer. Det får den konsekvens, at lærerne skal bruge mere tid på de svage elever. Og at de dygtige elever, de undervisningsparate, ikke får den hjælp de har krav på. Og da nogle svage elever kan havde et forstyrrende adfærd, så vil larmen, uro stige i klasserne i den normale folkeskole. Der vil komme flere irettesættelser, og læringsmiljøet bliver ret trist.

Og er læringsmiljøet trist, så forsvinder de elever der har overskud og som gerne vil lære noget. Og hvor forsvinder de hen? De forsvinder hen til de skoler, som ikke behøver at være rummelige, nemlig privatskolerne.

Og forsvinder de dygtige, så er det sgu’ svært at drive verdens bedste folkeskole, hvor læringen og undervisningen er i top!

Udgivet i Danmark, Den danske folkeskole, Politik | Tagget , | Kommentarer slået fra

Lyst til…

Jeg elsker at snakke med mennesker, og særligt hvis samtalen drejer sig om livet, og de udfordringer som livet tilbyder én. Der kan nemlig altid være noget at lære i sådan en samtale. Pludselig hører man en sætning, som er tankevækkende og som senere kører rundt i hovedet. Ja, så skal jeg da lige finde ud af, hvordan jeg selv forholder mig til denne sætning, filosofi, grundlæggende tanke eller hvad det nu kan være.

Jeg hørte sådan en sætning i går. Sætningen var, at man gjorde (skulle gøre) det man allermest havde lyst til i sine relationer. I forbindelse med sine relationer så skulle man gøre det man havde mest lyst til, da man ellers ikke ville være til stede i relationen. Gør man ikke, hvad man har lyst til, så ønsker man sig hen til en anden relation, og er derfor ikke 100 % tilstede i nuet. Det sidste er nu nok sandt nok.

Spørgsmålet der så dukkede op i mit hoved, var om man altid skulle gøre det man havde lyst til i forbindelse med sine relationer? Hvis en ven fx spurgte mig om jeg ville hjælpe med at flytte, så må jeg indrømme, at det gider jeg ikke, da jeg hader at slæbe tunge ting, så skulle jeg jo sige nej, men det gør jeg jo ikke, da jeg gerne vil vise min loyalitet overfor min ven. Jeg dukker op og hjælper. Måske ikke fordi jeg har lyst, men fordi at venskabet har betydning.

Det er selvfølgelig vigtigt, at man har lyst til sine relationer, og hvis lysten mangler så vil relationen sikkert dø ud. Men jeg kan ikke forsvare, at man altid skal gøre det som man har mest lyst til. Det gør relationen usikker. En måde at vise, at man sætter venskabet højt på, er vel ved at tilsidesætte sine egne behov og gøre ting for vennen? Der skal selvfølgelig være balance i relationen, da der ellers vil opstå konflikter.

Men måske er det bare mig, som har et for romantisk syn på venskab. Måske er vi bare en flok lystbetonet dyr, som kun gør ting for os selv?

Udgivet i Livet | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Jeg skal i gang…

Jeg har ikke den store lyst til skrive de satans elevplaner… Jeg tror, at det bliver i morgen…

Udgivet i Den danske folkeskole | Tagget , | Kommentarer slået fra

Den gode oplevelse

Hvad gør man ikke for den gode oplevelse? Den oplevelse der bryder lidt med hverdagen.

Da jeg blev tilbudt at lege chauffør for den amerikanske danser Marty Kudelka, så siger jeg i hvert fald ikke nej. Pludselig sidder man i en bil med en fyr som kender Justin Timberlake, og som sikkert har mødt mange andre amerikanske stjerner. Det er sgu’ lidt fascinerende. Heldigvis er Marty en cool fyr, nede på jorden, så han var da nem at snakke med. Vi fik da snakket lidt dans, samt taget lidt billeder, da solen stod op over Øresund. Billedet er taget af Marty Kudelka.

Sunrise in Sweden

Dog er en ting sikkert. At jeg holder ikke til denne rock’n'roll-livsstil, hvor man ikke rigtig sover. Jeg har virkelig været træt i dag, men det er selvfølgelig med til at gøre oplevelsen til noget særligt.

Udgivet i Livet, Musik | Tagget , , , , | Kommentarer slået fra