Zombie

Det er sgu’ en mærkelig dag på jobbet. En kollega, som gik på pension i sommer, er pludselig død. Det er som om, at der er blevet lagt en grå dyne hen over lærerværelset i dag. Der er en stille usagt sorg over stedet i dag. Vi kan jo ikke vise det overfor eleverne, så jeg tror samtlige går rundt som zombier i dag. Jeg har mest lyst til at sidde og snakke – om ingenting.

Men som min inspektør siger The show must go on. Lige nu har jeg dog mest lyst til at aflyse showet. Det tror jeg faktisk også min inspektør har.

Udgivet i Den danske folkeskole, Livet, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

På et øjeblik

Skole/hjem-samtalerne er vel overstået, vidste mine næste træk, var positiv. Det skulle nok gå. Faktisk tænkte jeg, at det havde været nogle gode samtaler. Et telefonopkald. På et øjeblik blev samtalerne ligegyldige, den bachelor jeg skal læse blev ligegyldig, forberedelsen til i morgen blev ligegyldig, meget blev ligegyldigt. Tilbage sad jeg med hvorfor er det de gode som skal herfra først.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

Efter valget

Efter valget må jeg konkludere, at vi danskere er et fattigt og grådigt folk. Det mest mærkelige er, at vi aldrig har været rigere og aldrig har vi været mindre villige til at dele vores rigdom.

Udgivet i Politik, Tanker fra lænestolen, Valg 07 | En kommentar

Valgflæsk

Jeg har fået valgflæsk i dag med sovs og kartofler. Det smagte vidunderligt. Selskabet var hyggeligt, men tv’et sendte dårligt nyt hele aftenen.

Udgivet i Kultur, Livet, Valg 07 | En kommentar

Om 4 år så…

Valget er afgjort. VK fortsætter, hvilket jeg ikke jeg ikke er helt tilfreds med. Det værste er faktisk, at Ny Alliances valgresultat var så dårligt, at de ikke er bestemmende for hvilken politik, der skal føres i dette land. VK og O kan stadig gøre som det passer dem, men mindre at Færøerne sender en repræsentant til Folketinget, som virkelig indeholder politisk mod. Det håber jeg sgu’. Desværre lever fordommene på Færøerne – hvem husker ikke sagen om de homoseksuelle – så det er ikke sikkert, at ø-boeren fra nord vælger at gå imod Dansk Folkeparti, men man har vel lov at håbe.

Udgivet i Tanker fra lænestolen, Valg 07 | Kommentarer slået fra