Storebror?

Udgivet den 10. januar 2008 af pegefingeren

Jeg er har en fornemmelse af, hvad det vil sige at være storebror.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

Hvad???

Udgivet den 7. januar 2008 af pegefingeren

Jeg har rejst mig fra lænestolen, og har lige kigget lidt nyheder. Jeg finder jo skræmmende ting. Ytringsfriheden er jo truet i dette land. Nogle skoler i  Nordvestsjælland har åbenbart fjernet ytringsfriheden for deres elever.

Eleverne har ganske enkelt fået forbud mod at fortælle pressen, om de synes, at det er godt eller skidt med et skoleskift efter 6. eller 7. klasse. (fra politiken.dk)

Hvad sker det? De skal da bare råbe højt, snakke løs, sige til medierne, læg deres meninger på nettet – der er sgu’ da ingen i Danmark der skal fjerne ytringsfriheden. Heller ikke for skoleelever.

Hvad er det skoler i Nordvestsjælland ikke vil læse om? Der er sikkert blevet truffet en upopulær beslutning og det gider skolerne nok ikke at høre på. Jeg er i chok. Jeg troede sgu’ at vi var demokratiske her i landet, men jeg tog åbenbart fejl.

Og hvad vil skolerne gøre, hvis eleverne går til pressen? Smide dem ud? Det kan de i hvert fald ikke. Det er godt noget af det dummeste jeg længe har hørt om. Vi kæmpede mod fanatiske muslimer om 12 tegninger, vi var upopulære i det meste af verden, men vi holdte fast. Her har vi ytringsfrihed! Nu er vi selv ved at fjerne ytringsfriheden, fordi der måske er holdninger vi ikke kan tåle at høre. Vågn op Danmark!!!

Udgivet i Den danske folkeskole, Politik, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Dem med knivene…

Udgivet den 7. januar 2008 af pegefingeren

Jeg er en af dem som har tilmeldt sig denne gruppe på Facebook, som er i mod knivene i nattelivet. Det er meget fint alt sammen.

Mange hopper desværre på mere overvågning, kontrol og hårde straffe, men hvad hjælper det, når politiet ikke har tid til at udføre kontrollen. Og hvis der kommer mere overvågning, hvordan er den personlige frihed så sikring. Jeg gider i hvert fald finde mig selv på YouTube fordi jeg har danset nøgen på Strøget.

Det som er lidt nederen ved hele denne diskussion om knive i nattelivet, er at dem som burde tage del i den, høre efter, lytte, lægge knivene væk blander sig ikke. Diskussionen er blandt dem som ikke går med kniv. Spørgsmålet er, hvordan får vi dem med knive til at høre efter?

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Knivene

Udgivet den 6. januar 2008 af pegefingeren

Hvad fanden skal vi stille  op med knivene? Endnu et meningsløst drab i weekenden. Overvågning, visitationszoner eller ???

Jeg ved det ikke. Der er åbenbart nogle mennesker, som har behov for at gå med kniv, og jeg tvivler faktisk lidt på at hverken overvågning og andre tiltag vil hjælpe. Hvad er det der sker i samfundet? Eller skyldes det at medieovervågningen er stigende og derfor er der flere indslag i tv om den samme forbrydelse, og vi derfor oplever det som et stigende problem?

Der er åbenbart ret mange mennesker i Danmark, som ikke vil lide nederlag og derfor går med kniv. Måske har BS faktisk ret, at børn skal kunne tackle et nederlag, og ikke reagere vildt og voldsomt ved at trække våben i tilfælde af, at de er ved at tabe kampen. Jeg ved sgu’ ikke, hvorfor man trækker knive, pistoler eller maskinpistoler, men jeg ved, at det er tåbeligt.

Det store problem er, at der er en gruppe mennesker, som ikke lader sig skræmme af fængsel og kampagner. Hvordan når vi dem? Måske er det også et udtryk for, at vi burde stoppe op og kigge på os selv, på det samfund vi lever i. Måske kunne vi også det niveau gøre noget, så endnu færre mennesker ville tage kniven eller pistolen med i nattelivet.

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | 4 kommentarer

Blekingegadebanden

Udgivet den 5. januar 2008 af pegefingeren

Jeg har nu, lige som Uffe, læst bøgerne om Blekingegadebanden. Det er interessant læsning.

Jeg må indrømme, at jeg er ikke så overrasket over beslutningen om at stoppe efterforskningen af røveriet i Lyngby i 1983. Det er ikke første gang i Danmarks historie at politikere træffer en beslutning om Danmarks bedste. På det tidspunkt var der også en risiko for terror, og hvis politikerne kunne beskytte Danmark ved ikke at undersøge, hvorfor to fyre fra PLFP havde 6 millioner danske kroner, så er det fint med mig.

Det som selvfølgelig er problematisk er jo, at PET, ifølge Peter Øvig Knudsen, gav Lyngby Politi oplysninger om Blekingegadebanden, men Lyngby Politi måtte bare ikke bruge dem. Og ja, mordet på en betjent kunne måske været undgået. Spørgsmålet var om Blekingegadebanden var stoppet, hvis de kunne føle politiets ånde i nakken. Jeg tvivler. De var meget motiveret. Problemet var selvfølgelig også, at politiet ikke havde nogle spor at gå efter. Jeg tvivler på, at de kunne bevise, at det var Blekingegadebanden, der gav folkene fra PLFP pengene.

De blev vist ikke dømt for røveriet i 1990, da sagen var for retten. Hvordan skulle de så bevise det i 1983?

Det er som interessant ved bogen er samtalerne med ‘Stemmen’ – et medlem fra Blekingegadebanden. Vedkommende er ikke ked af det, selv om at han siger, han er. Han giver udtryk for, at han er ked af de ting som de gjorde mod uskyldige i forbindelse med deres røverier. Men hvis han virkelig var ked af det, så sagde han nok noget mere. Han røber ingenting. Han forklarer, hvorfor de handlede som de gjorde, men han er stadig tavs om vigtige ting. Hvordan kom pengene fx ud af Danmark og videre til PLFP? Hvem skød politimanden? Der er stadig mange spørgsmål. Han har stadig sin motivation, han mener stadig, at han gjorde noget rigtigt – det tror jeg i hvert fald.

Det er en spændende sag, som jeg håber bliver belyst bedre i de kommende år.

Udgivet i Bøger, Historien | Kommentarer slået fra