Knivene

Hvad fanden skal vi stille  op med knivene? Endnu et meningsløst drab i weekenden. Overvågning, visitationszoner eller ???

Jeg ved det ikke. Der er åbenbart nogle mennesker, som har behov for at gå med kniv, og jeg tvivler faktisk lidt på at hverken overvågning og andre tiltag vil hjælpe. Hvad er det der sker i samfundet? Eller skyldes det at medieovervågningen er stigende og derfor er der flere indslag i tv om den samme forbrydelse, og vi derfor oplever det som et stigende problem?

Der er åbenbart ret mange mennesker i Danmark, som ikke vil lide nederlag og derfor går med kniv. Måske har BS faktisk ret, at børn skal kunne tackle et nederlag, og ikke reagere vildt og voldsomt ved at trække våben i tilfælde af, at de er ved at tabe kampen. Jeg ved sgu’ ikke, hvorfor man trækker knive, pistoler eller maskinpistoler, men jeg ved, at det er tåbeligt.

Det store problem er, at der er en gruppe mennesker, som ikke lader sig skræmme af fængsel og kampagner. Hvordan når vi dem? Måske er det også et udtryk for, at vi burde stoppe op og kigge på os selv, på det samfund vi lever i. Måske kunne vi også det niveau gøre noget, så endnu færre mennesker ville tage kniven eller pistolen med i nattelivet.

Dette indlæg blev udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Knivene

  1. Trusru skriver:

    Altså, statistisk set sker der ikke flere knivoverfald.. Det er faktisk tale om et fald på 1,7% ifølge Danmarks statistik. Men det er godt stof for medierne i jule agurketiden hvor der ikke sker en skid andet.. Det har altid været et problem med våben, det var det også for 15-16 år siden hvor jeg selv rendte på gaderne, det var bestemt ikke unormalt at folk havde kniv og våben i øvrigt. Så jeg ved ikke, jeg tror personligt at det er medieomtale der gør det.. Medierne har den ultimative magt herhjemme, det er ikke magtens 3. deling der styrer det show..

    Vi kan hurtigt blive enige om at vold er noget shit.. helt enig.. Kærlighed er hvad der skal til, ikke vold.

  2. hanne skriver:

    Statistisk set er der ikke flere knivoverfald, men kan typen af overfald være en anden nu? At en uskyldig fyr bliver slået ihjel, fordi nogen vil ha’ hans hue, det er bare for mærkeligt. Så kan jeg alligevel bedre forstå kærester som stikker hinanden ned. Eller folk som har mødt hinanden på et værtshus, og som er blevet uvenner over et eller andet.

  3. hanne skriver:

    Jeg mener at unge mennesker, som går med kniv og som har det som en mulighed at bruge den, mangler en fuldstændig grundliggende opdragelse, som handler om respekt og forståelse for andre menneskers liv og rettigheder. Det burde ikke være fængsel eller kampagner som skulle afholde fra at bruge kniv, men en helt grundliggende moral. Det må være forældrers opgave at opdrage børn til denne grundliggende moral. Hvis børn af deres forældre er blevet mødt med forståelse, respekt og konsekvens, og man i hjemmet har diskuteret værdier, så tror jeg ikke børnene går ud og opfører sig så tankeløst med mindre de har en intelligensmæssig eller psykisk brist.

  4. Trusru skriver:

    Jeg tror desværre typen er den samme som altid, vi er fuldstændigt enige om at det er vanvittigt.. Vold er uforståeligt, det er dumt og meningsløst.. Om det er for en hue eller en 2 krone fra pungen.. Det er meningsløst, men et fald er der heldigvis tale om.