Pegefingeren

Sad i dag på jobbet og diskuterede om, hvad man kunne gøre ved den type elever, som bare ikke vil rette ind. Den type af elever som truer, slår og er gennemført modbydelig. Hvad gør man ved dem?

Som lærer er det en smule frustrerende ikke at kunne handle på konkrete ting fordi, at der ikke er plads det ene eller andet sted, eller fordi kommunen tænker i kroner og ører. Det er meget irriterende, at der skal lig på bordet før der virkelig sker noget.

Vi diskuterede mange ting, ting som oven i købet var meget lidt pædagogiske, men det var i hvert fald en handling. Og handling skal der til, da de meget få kan skræmme en hel skole, og det er ikke i orden. Politisk har man jo altid handlet ud fra tankegangen om mest lykke til flest mulige, men hvis lykken er truet bliver man jo nødt til at gøre noget. Problemet er bare, hvad man skal gøre?

Løsningen er ikke nem, hvis man ikke vil gøre en indsats for koster penge. Lige nu siger politikerne i Folketinget sikkert, at de har en løsningen, den står i loven, og det er kommunerne der ikke forvalter loven godt nok. Desværre er kommunerne så pressede økonomisk, at de tænker på mest lykke til flest mulige, og bruger derfor pengene på flertallet. Og at nogle få laver lidt ballade betyder jo ikke så meget, i hvert fald ikke lige nu. Problemet har vi først i det øjeblik det er gået ud over en uskyldig.

Det handler om, at laver nogle skoletilbud som passer til denne gruppe unge. Sådanne tilbud findes selvfølgelig allerede, men der er alt for få pladser. Flere skal der til. Og det nytter ikke noget at sende en person på en særlig skole, når de har slået nogen ned. Det skal helst ske før.