Goddaw du…

I min ekstreme dovenskab sad jeg og så en amerikansk tv-serie i dag. Kort fortalt handler serien om en dame, som kan se de dødes sjæle og at hun hjælper dem til at vende tilbage til en anden verden.

Jeg har alle dage været interesseret i film og den slags, som handler om noget større end vores jordiske liv. Men det var nu slet ikke det jeg ville skrive om. Nej, i serien i dag var der en mand som havde snydt sig død, fordi han havde lavet noget lort. Han var blevet begravet, men var jo slet ikke død. Det var en anden. I slutningen af programmet møder manden, som alle troede var død, sin kone igen.

Så begyndte min hjerne sgu’ at trippe. Tænk, hvis man igen kunne møde dem som man havde mistet. Tænk, hvis jeg mødte min mor igen. Hvad ville jeg sige, ville jeg gøre? Jeg ville i hvert fald aldrig give slip på hende igen. Jeg må indrømme, at det fik tårerne frem i mine øjne.

Det er på de mest mærkelige tidspunkter, at min sorg kommer op til overfladen. Jeg gør så intet for at stoppe den, men jeg må indrømme, at jeg ikke har det godt med at sidde og nærmest græde fordi jeg ser en amerikansk tv-serie. Men det var selvfølgelig ikke serien, men min tanke om et møde med en afdød.

Old pictures

Dette indlæg blev udgivet i Livet og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.