Sløvsind

arch.jpgEr stadig sur. Har været ude og øve musik, og da musikken stopper melder sulten sig. Jeg havde lige lyst til McNuggets fra McDonalds. Af sted kører vi, to kollegaer og mig, mod McD i Herlev, hopper ud af bilen og ind til kassen. Nu skulle der bestilles. Foran os, altså lige foran os, står en ung mand. Han sætter lidt burgere på plads, han har set os, gør lidt rent, men gør ingen tiltag til at kontakte de tre, der står og venter. Vi begynder at snakke om, at det kunne være, at vi var usynlige. Stadig ingen reaktion, jeg bliver stadig mere provokeret. Jeg spørger ham om der er lukket? Nej, det var der ikke, hvorpå den unge mand gør videre rent. Nu kommer jeg altså op i det røde felt, jeg bliver så tosset, at jeg vælger at gå. På vejen ud skal jeg selvfølgelig takke for den gode service.

Hvad sker der for denne unge knægt? Ved han intet om service? Om han stod bag kassen eller ej, så kan han kontakte os med lidt information. Så havde vi da ventet med glæde, men det kunne knægten ikke finde ud af. Jeg er stadig lidt overrasket over hans sløvsind. Han var jo på ingen måde selvstændig, han var en robot. Nu skal du gøre rent. Ok, ville han sige og det ville være det eneste han kunne gøre.

Ja, jeg ved godt, at jeg bliver sur, men det mindste man kan gøre er da at kontakte kunden. Ja, de unge mennesker har meget at lære.

Dette indlæg blev udgivet i Blah...blah..., Livet. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.