Undervisning koster…

Vil politikerne gerne have børn som er selvstændige, tænkende, vidende og dygtige, må de betale prisen. Og nej, det er ikke en kritik af Bertel Haarder. Det handler om, at jeg kan være bange for, at skolerne i fremtiden kommer til at blive styret for meget af økonomi. At økonomien kommer til at styre, hvilke metoder lærerne kan bruge i klasseværelset. Hvad gør det fx når der ikke er nye bøger til alle klasse, at vi skal spare på papiret, at vi skal holde øje med eleverne hele tiden. Kommer det ikke igen til at betyde, at eleverne skal sidde stille, og hvor man læser og lytter hele tiden. Der skabes ikke mange innovative unge mennesker på den måde.

Og skal Danmark klare sig i det globale samfund er det vigtigt, at vores unge er nytænkende og opfindsomme. Det mener jeg, at skolen skal hjælpe med. Skolen skal hjælpe de unge til en høj faglighed og til kreativitet. Og jeg er bange for at vi kan miste det, hvis økonomien kommer til at styre vores metoder. Det er ikke et opråb om flere penge til skolerne, men i hvert fald et råb om ikke at skære ned på undervisningen.

Dette indlæg blev udgivet i Den danske folkeskole. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.