Hænder

Hvordan skaber man fællesskab? Det problem har vi brugt en del tid på at løse på min arbejdsplads. Vi fandt det nødvendigt for at give eleverne en mere tryg hverdag. Kender eleverne hinanden, så er det sværere at lave dumme ting imod hinanden. Da vi er en meget stor skole har det været vigtigt at skabe fælles oplevelser og traditioner. Om det virker? Det vil jeg mene – vi er i hvert fald på vej i den rigtige retning.

Skolens seneste projekt hedder hænder. I dette projekt skulle samtlige personer på skolen, lærere, elever, ledere, tandlæger, tekniske medarbejdere tegne hænder.

haand2.jpg

Man starter med at tegne omridset af sin hånd med en blyant. Man tegner stregen op, derefter tegner man omkring omridset så der er mørkest tættest ved hånden og lysere jo længere væk man kommer. Derefter skal man tegne et symbol inde i hånden. I vores tilfælde skulle vi tegne et symbol på god tone, fx. to der giver hinanden et kram. Til slut skulle man skrive to ord, som igen skulle omhandle den gode tone. Når man har fundet de to ord, skulle man bruge alle bogstaverne til at danne to nye vrøvleord. Til sidst skulle hænderne hænges op.

haand3.jpg

Nu hænger der vel omkring 800 hænder på gangen, som vi alle kan kigge på, stoppe op og overveje, hvilke tanker eleven har haft om den god tone. Jeg håber i hvert fald, at det vil bringe eleverne mere sammen på min skole. Så kan jeg kun håbe på, at det også kommer resten af samfundet til gavn?

haand4.jpg

Dette indlæg blev udgivet i Den danske folkeskole. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.