Oplevede noget sjovt i bussen i dag eller det var faktisk ikke sjovt. Ved busstoppestedet står to drenge, sikkert med muslimsk baggrund, og snakker. Pludselig henvender der sig en mand til dem, helt sikkert med muslimsk baggrund, og han begynder at tale om islam. Eller med andre ord forsøgte han at overbevise dem om, at Islam var vejen. Det sjove sjove var, at drengene virkede meget ligeglade med ham, men de afviste ham ikke. Efter et stykke tid opgav manden. Drengene lod sig ikke overtale.
Jeg er da glad for, at jeg ikke bliver overrendt af kristne, der vil fortælle mig om vejen. Så jeg tænker lidt på, om det ikke var hårdt at være ung med muslimsk baggrund i Danmark, når der bliver hevet i hver deres arm. Alle vil ha’ noget af dem. Det værste er dog metoden. Jeg har engang faldet i snak med nogle radikale muslimer, det var en stille og rolig snak, og de havde svar på alt. Og du kan ikke logisk afvise deres argumentation, da de spørgsmål de stiller handler om tro. Man kan jo ikke logisk afvise tanken om noget guddommeligt, man kan heller ikke påvise og derfor komme det hele til at handle om tro.
Jeg kom bare til at tænke på om unge danskere, med muslimsk baggrund, hele tiden skal lægge øre til andre mennesker, som forsøger at overbevise dem om Islams styrke. De burde hellere selv finde deres svar.
