Juristen i familien har fået mig til at tænke over min sidste vilje. Ikke fordi jeg regner med, at der sker vilde ting under min knoglemarvstransplantation, men der er jo en risiko.
Men det er virkelig et svært spørgsmål. Skulle jeg gå bort, hvilket salmer skal der synges i kirken, skal der siges noget specielt og hvem skal arve mine få værdier? Det er meget svært at give svar på.
Måske skulle jeg lade lovens ord bestemme.
