Jeg kan mærke, at min transplantation kommer nærmere, da frygten er begyndt at dukke op.
Jeg skal snart igennem en del undersøgelser for at finde ud af, om jeg kan klare transplantationen. Undersøgelserne er der ikke noget særligt ved, men resultaterne kan tænde det grønne lys for transplantationen eller det røde. Og det er frygten for det røde lys, som påvirker mig en del i disse dage.
Jeg har let til tårer og der skal ikke meget til før jeg sidder og græder. Det er ikke altid, at jeg ved hvorfor. Pludselig sidder jeg bare og græder. Jeg har på fornemmelsen, at det handler om den kommende transplantation.
Nu handler det om at se frygten i øjnene…