Jeg har nu fået en dato for min transplantation, hvor jeg skal have en ny knoglemarv. Donoren er en tysker og jeg siger allerede nu vielen dank!
Jeg har endnu ikke helt styr på selve forløbet, men det får jeg de næste dage.
Det bliver et utroligt spændende forløb, men også et forløb som virkelig kommer til at kræve alt af mig. Det som kører mest rundt i hovedet på mig er de 4 – 6 uger, hvor jeg skal være i isolation. Det bliver hårdt. Jeg må ikke en gang åbne et vindue. Nu lyder det som om, at jeg sidder i fængsel, men grunden er jo mit manglende immunforsvar. Så nu skal jeg i gang med at overveje, hvilke ting jeg skal ha’ med ind på stue. Men det skal nok gå.
Grunden til at det skal gå, er jo at det er vejen til helbredelse. Med min nye knoglemarv begynder min krop at producere frisk blod, hvilket betyder at jeg med tiden kan kalde mig helbredt. Dog går der lidt tid før det ord bliver brugt. De kommende 5 år vil jeg bruge sygdomsfri.
Det bliver en spændende tid…
Hej T,
Hvornår skal du transplanteres? Fortæl noget mere..!!
Kh K