De seneste dage har ikke været sjove. Jeg har ikke haft nogen energi overhovedet, og det har været en kamp bare det at komme lidt rundt i huset. Jeg føler mig som en belastning for min søster (jeg må ikke skrive det), da jeg ikke kan hjælpe med med noget. Men jeg tror på, at energien nok skal vende tilbage, og jeg kan bidrage med noget. Det vil jeg nemlig gerne.
Det er helt vildt, så lidt energi der kan være en i en krop. Jeg har bare kunne ligge ned med lukkede øjne. Jeg orkede ikke en gang at snakke med nogen. Det er sgu’ trist, at ha’ det sådan. I dag har jeg heldigvis lidt mere energi. Jeg er oppe, går lidt rundt, men mine ben er stadig helt færdige, så de går ikke så meget. De prøver…
Nu håber, jeg bare at energien vender tilbage…
Du er ikke en belastning, din nød